Kære Villy

Kære Villy, du og Pia Kærsgaard og Bertel Haarder har hurtigt været ude med riven efter en stakkels skole, der har taget et praktisk initiativ til at få en bred drøftelse af et svært og presserende problem. En lidt for hurtig og, synes det mig, ureflekteret refleks afvisning! Derfor dette åbne brev. Der er i Kolding et fitness-center, som hedder Nomen. Jeg kommer forbi, hver gang jeg skal spille badminton, og i lang tid spekulerede jeg på, hvad mon navnet betød, indtil det gik op for mig, at det betød: No men. Måske fordi indehaveren havde erfaring for at kvinderne af og til generede sig lidt overfor muskelbundterne, især hvis de ikke var så ”fit”, eller de bare ikke bryder sig om at blive overbegloet...

Du og jeg kan sikkert også huske dengang, da det var forbudt for mænd at deltage i progressive kvindemøder...

Hvorfor var det nu lige, at kvinderne ikke brød sig om at have os med, selv om vi jo da også var progressive og ligestillingsparate?

Efterhånden som kvinderne mere og mere fandt deres eget værd, og generelt ikke mere ligger under for mændenes tromlen, og kvinder også tæller med i voldsstatistikkerne, og får de samme livsstilssygdomme ,som vi andre, ser man ikke den slags mere ... Men hvad er det? 30 – 40 år siden...

Kære Villy!

Det kan godt være, at det giver stemmer og taler til visse små, bange mænds fobier og drømme om stærke mænd som forløsere, så det giver stemmer. Men kan de ikke købes for dyrt?

Lad os dog ikke smadre et godt initiativ, der uanset, hvad vi har af ideelle indvendinger om, at mænd og kvinder skal kunne deltage i de samme møder, er en praktisk mulighed for at få drøftet og aflivet afskyelige mobbe-vaner, og så give indvandrerkvinderne chancen for også at finde sig selv.