Cairn-terrieren Terkel fik en barsk start på livet med et kompliceret benbrud. Takket være en lang række dyrlægebehandlinger lever han i dag et fint liv. Foto: ulrik pedersen
Fidos helbred forsikres i dyre domme
KÆLEDYR: Et stigende antal hundeejere vælger at tegne en forsikring til 1300-1800 kroner årligt for at sikre deres hund den bedste behandling, hvis den skulle blive ramt af sygdom.Og dyrlægerne kan i dag både operere hunde for diskosprolaps og behandle svær allergi – ja, Fido kan endda blive sendt til akupunktør.
Og mens de danske hunde får operationer i 15.000 kroners-klassen, minder Dyrenes Beskyttelse om, at
det kan være bedst at give dyret fred.
Danskerne betaler gerne 1300- 1800 kroner om året for en sygeforsikring til Fido, der kan dække en del af de dyre regninger.
TopDanmark, Tryg Forsikring, Nykredit, Alm. Brand og Dyrekassen Danmark melder om en kundetilgang på mellem 500 og 4000 hundeejere sidste år – hvor mange hunde der i alt er sygeforsikrede i Danmark, findes der ingen opgørelser over.
Dyrekassen Danmark lever udelukkende af at forsikre dyr, og har i dag lige under 20.000 hunde i kunderegisteret.
Her oplever Vivi Kristiansen, der står for skadesanmeldelserne, alt fra poterifter og ondt i ørerne til mavevendinger, korsbåndsoperationer og akupunkturbehandling.
– Men nogle af de mest typiske skader handler om allergibehandling, hvor vi forsøger at lave en vaccine specielt til den enkelte hund og operationer i led og ben med skruer, hvor der også er udgifter til genoptræning, fortæller hun og tilføjer, at de fleste skadessager ender i 10.000-15.000 kroner – mens enkelte når over det årlige dækningsmaksimum på 24.000 kroner.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt





Login & køb af E-avis







