To skridt til højre og et skridt til venstre
Sådan er det gået for Dan Zielke, der oprindeligt som medlem af SF sprang to skridt over midten til det Radikale Venstre. Her var Dan spidskandidat til valget i 2005. Siden har der været stille på den politiske scene. Senest er Dan så sprunget et skridt tilbage - så Dan i dag er at finde i medlemsskaren blandt socialdemokraterne i Haderslev.Medlemskabet af Radikale blev indstillet på dagen for det seneste kommunalvalg og indmeldelsen kom også samme dag til socialdemokratiet.
Værd at bemærke er at udmeldelsen skete om eftermiddagen før afklaringen af valget 17. november 2009.
Argumenterne fra Dan er klare: "Jeg har en klar erkendelse af at det er rigtig fint at stå på parkeringspladsen med de rigtige holdninger i rygsækken, og på et eller andet tidspunkt er det også en god ide at få ideerne ud at køre" "Det er ikke en mulighed sådan som Radikale får sig placeret i lokal politik og i national politik. Usikkerheden på om en stemme på en radikal kan gå til at støtte en borgerlig borgmester eller statsminister - er blevet umulig at leve med."
"Fremadrettet vil jeg ligge mine kræfter i det politiske arbejde for Socialdemokratiet i Haderslev - og så må vi se om det er realistisk at stille op til et kommende kommunalbestyrelses valg." "Der skal ikke være nogen tvivl om at jeg er meget villig til at stille op som det ser ud lige nu - men efter jeg har fået en datter mere og nu er oppe på tre små i alderen 1 - 7 år så har jeg også helt styr på prioriteringerne."
"Mit næste skridt bliver nok mest sandsynligt at overveje et kandidatur til skolebestyrelsen i Øsby - vi skulle meget gerne have en kvalitativ og velfungerende skole også om 14 år når den yngste går ud af folkeskolen, så det kunne være en passende prioritering."
"Der vil uden tvivl kunne forventes en indsats til gavn og glæde for en bred gruppe af mennesker i forbindelse med mit engagement, det plejer at være det jeg gør bedst."
"Jeg ser i hvert fald frem til at blive en del af et stærkt og succesfuldt team hos Socialdemokraterne i Haderslev".
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis



