eftersøgning af dement med hundepatrulje ved drejensvej.
Politi: Meget nemmere at finde demente med GPS
Forsvundne: Det koster politiet store ressourcer, når demente forsvinder og hundepatruljer skal ud at lede.Derfor ser politiet frem til at flere demente bliver udstyret med GPS.
– Rent politifagligt vil en øget brug af GPS være en rigtig god ting og gøre vores arbejde betragteligt nemmere. Med en gps behøver man jo praktisk talt ikke at lede efter den forsvundne, men kan gå direkte hen til ham, forklarer politiinspektør Svend Erik Larsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politikredsen er hvert år ude at lede efter forsvundne personer, heriblandt flere demente, omkring 600 gange. Præcist hvor mange af de bortløbne, der er demente, har politikredsen dog ikke gjort op.
– Men vi har dem, og vi har dem ofte, siger Svend Erik Larsen, der kalder eftersøgningerne af de demente »en stor arbejdsbelastning«.
Der er dog stor forskel på, hvor store ressourcer, der bruges på de enkelte eftersøgninger. Men især, hvis der skal ledes i åbent land eller ved eksempelvis moseområder, bliver det store apparat med blandt andet helikopter ofte sat i værk.
Her forsvandt de demente sydjyder
Vis Forsvundne demente på et større kort
Kommentar til artiklen
Seneste nyt





Login & køb af E-avis



