Både Falck og Dansk Autohjælp har haft lynende travlt her til morgen. Flere biler og lastbiler endte i grøfterne i det sneglatte føre.
Falck og Dansk Autohjælp ligger vandret
SØNDERBORG: Hvis man har brug for hjælp fra Falck her til morgen og i formiddagstimerne, skal man indstille sig på, at der vil være ventetid.– Vi har lynende travlt og kører med alt, vi kan: Vi har flere personbiler og lastbiler, der er kørt i grøften og andre, der har brug for starthjælp. Så vores kunder må indstille sig på, at der let kan gå to timer, før vi kan være fremme med hjælp, siger Jesper Stig Andersen, der er leder af Falck i Sønderborg.
Falck i Sønderborg råder selv over to kranbiler, men får i dag assistance fra andre Falckstationer i det sønderjyske område, hvor sneen ikke har voldt så store kvaler som i området Sønderborg-Aabenraa og videre nordpå i det østlige Sønderjylland.
Hos Dansk Autohjælp i Gråsten er billedet det samme, omend ventetiden er kortere:
– Vi har været i gang siden kl. 04 i morges, og kører med seks bugseringskøretøjer. Lige nu er der en ventetid på en til halvanden time, fortæller Marie Petersen fra firmaet.
Hun vurdere, at der har været dobbelt så meget at lave i dag i forhold til en normal dag
Kommentar til artiklen
Seneste nyt
Afstemning
Er det en god idé, at byrådet vil nedlægge halvdelen af valgstederne for at spare en halv million kroner?





Login & køb af E-avis



