Cigaretkup i Vonsild
VONSILD: En sort Audi sættes i forbindelse med et natligt cigaretkup mod SuperBrugsen i Vonsild. Bilen blev set forlade forretningen omkring et kvarter over midnat natten til onsdag. I bilen befandt der sig to mænd. De kørte i retning mod Kolding.Forud for denne iagttagelse var indgangsdøren til brugsen blevet brudt op, hvorefter tyvene koncentrerede sig om tobaksafdelingen. I morges vidste politiet endnu ikke, hvor stort et antal tobaksvarer tyvene var stukket af med.
Den sorte bil er enten en Audi A6 eller A8 med fem døre.. Den har moderne lygter. Mændene i bilen var begge i sorte hættetrøjer, mørke bukser og hvide sko. Desuden bar de elefanthuer.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




