Ole Daugbjerg har valgt at stoppe som bestyrelsesformand for Sønderjysk Elitesport A/S, og lørdag var hans sidste arbejdsdag.
SønderjyskE's øverste mand siger stop
Anbefal artiklen
Anbefal artiklen
Ole Daugbjerg, der i det daglige er kommunikationsdirektør hos Danfoss, stopper for at få mere tid og ovesrkud til at passe sit civile job.
Ny mand i spidsen for Sønderjysk Elitesport bliver advokat Claus Guldager fra Aabenraa, der det sidste års tid har siddet i SønderjyskE's bestyrelse.
Lørdag løfter SønderjyskE endvidere sløret for årets regnskab. Det viser et underskud på 11,3 millioner kroner.
- Fem millioner er doneret i ansvarlig lånekapital, så reelt er underskuddet meget mindre, men alligevel er det aldrig tilfredsstillende med underskud, erkender Klaus Rasmussen, der er kommerciel direktør.
- Vi er også ramt af finanskrisen, og vi må bare erkende, at vi ikke har oplevet den vækst, som vi havde forventet, tilføjer Klaus Rasmussen.
SønderjyskE spiller lørdag efterårets sidste kamp i superligaen, når AaB klokken 17.00 gæster Haderslev Stadion.
Ved den lejlighed har klubben valgt at præsentere en ny spiller. Og det bliver islandske Olafur Skulason fra Helsingborg, som JydskeVestkysten kunne fortælle for halvanden uge siden.
Kommentar til artiklen
Deltag selv i debatten
Du skal være oprettet som bruger og være logget ind, før du kan poste i dette forum.
Er du ikke oprettet som bruger endnu, kan du gøre det på denne side.
Har du allerede en bruger, kan du logge ind her:
Annoncer








