Elever fik nutidig samfundshistorie i valglokalet
SIG: Da Sig Hotel gennemgår en omfattende restaurering er valghandlingen i dag flyttet ned til Thorstrup Skole.Og det foregår i musiklokalet, der nok har været stemningsfuldt som i dag. 858 sjæle er stemmeberettiget i Thorstrup Sogn. Et sogn som altid er kendt for sin høje valgdeltagelse.
– Sidste gang var vi over 90 procent, fortæller valgtilforordnet Hans Jørgen Gammelgaard, der som vanligt satte valghandlingen i gang.
Og aldrig har han haft så mange publikummer, da 6. og 7. klasse på Thorstrup Skole kiggende ind og fik nutidig samfundshistorie fra første parket.
Som en af de første, som satte sit kryds, var Svend-Erik Jensen. Og han var ikke i tvivl.
– Jeg stemmer altid Socialdemokratisk. Valgkampen har været lidt kedelig, da de kører i det samme. De har meget med at love mere end de kan holde. Specielt inden for ældreplejen og børn og ungeområdet, siger Svend-Erik Jensen.
Peter Laursen sørgende med sit kryds for, at Socialdemokrater ikke kom for meget foran og der belv brgt balance i det politiske regnskab.
– Jeg er ikke gået så meget op i valget, da jeg vidste, hvem jeg ville stemme på. Jeg har stemt på Venstres lokale mand, Hans Jørgen Gammelgaard, siger Peter Laursen.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis








