Samtlige partier og lister, der stiler op til valget i Varde Kommune, gæstede i går Varde Handelsskole. Foto:
Vestbanen stjal fokus til ungt vælgermøde
VARDE: [Også de 16 kilometre, der de seneste døgn har spændt ben for finanslovsforhandlingerne mellem regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti, kom en lille smule i spil ved gårdagens vælgermøde på Varde Handelsskole.Det handlede ikke om, hvor i Midtjylland man skal smide et spritnyt sygehus, men derimod om, hvilke politiske venner man vælger.
Efter et par øjeblikke, hvor de studerende mumlede og samtidig samlede mod til at sparke debatten i gang, kom det første spørgsmål. Kort og kontant.
– Hvorfor er Venstre gået i valgforbund med Dansk Folkeparti, ville én vide.
– Ja, det er et godt spørgsmål. På landsplan har vi en tradition for at samarbejde med Dansk Folkeparti. Den har vi ført videre i Varde Kommune. Derfor har vi indgået valgforbund med Dansk Folkeparti, forklarede Peter Nielsen (V)
Blandt dagens store emner var Vestbanens kamp for livet. Og blandt de sætninger, der blev sagt flest gange i den forbindelse var: »Vi går ind for en bevarelse af Vestbanen«, efterfulgt af en understregning af, at banens skæbne ikke lægger i hænderne på Varde Kommune men derimod i Region Syddanmark.
– Mange folk er knyttet til Vestbanen, så det ville være underligt at undvære den, så vi går også ind for at bevare den, sagde Marianne Olesen (DF) og sluttede sig til resten af panelet.
– Hvordan kan vi gøre Varde Kommune til et sted, I gider vende tilbage til? spurgte Niels Kristian Nørregård (R), kort efter også Peter Nielsen havde opfordret de unge til at vende tilbage til byen, når de havde taget en videregående uddannelse.
– Og I må gerne tage en kæreste eller et eller andet med, når I flytter tilbage, sagde han.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




