Her er verdens 20 skønneste kvinder
Fredag:
26º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Frede Baldersbæk Nielsen
Billede
Billede

Andelskassen Varde lukker fire afdelinger

VARDE: Efter grundige overvejelser med sigte på fremtiden lukker Andelskassen Varde fire af sine 10 afdelinger. Det er afdelingerne i Billum, Alslev, Skovlund og Sig som lukker allerede den 18. december og berører 18 medarbejdere.

– Beslutningen rummer mange følelser, da det er vores hjerteblod. Men den her beslutning er nødvendig, siger Frede Baldersbæk Nielsen, der er formand for Andelskassen Varde.

Hjerteblodet er den lokale forankring, som netop kendetegner andelskasserne.

– Og vi vil gøre os endnu mere umage for at være synlige og støtte op som sponsor, siger Frede Baldersbæk Nielsen.

Medarbejderne vil i vid udstrækning flyttes til andre afdelinger.

– Vi forventer, at langt de fleste medarbejdere kan bevare deres arbejde, siger administrerende direktør Gert Hansen i Andelskassen Varde.

Dog er det allerede sikkert, at afdelingsleder Kim Tobiasen i Billum efter eget ønsker fratræder sin stilling, da han er uenig i bestyrelsens beslutning.

– Vi er kede af, at Kim har ønsket at fratræde i stedet for at være en del af den fremtidige udvikling. Kim har leveret en stor og uvurderlig indsats, siger Frede Baldersbæk Nielsen.

Sammenholdt med den naturlige afgang forventes det, at medarbejderstaben skæres ned fra 60 til 54. Og lukningerne forventes at gives samlede besparelser på fire millioner kroner årligt.



69



Fakta
>Andelskassen Varde
Andelskassen Varde lukker per 18. december afdelingerne i Skovlund, Sig, Alslev og Billum med sammenlagt 18 medarbejdere. Langt de fleste forsætter i de tilbageværende seks afdelinger i Ølgod, Ansager, Oksbøl, Varde, Grindsted og Nordenskov.

Afdelingsleder i Billum Kim Tobiasen fratræder.
Afdelingsleder i Alslev Suzanne Hansen flytter til Varde-afdelingen.
Afdelingsleder i Sig, Erik Hansen flytter til Nordenskov.
Afdelingsleder i Skovlund Palle Dorner bliver afdelingsleder i Ansager.
Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: