Tre mænd fik i dag stadfæstet deres domme i Vestre Landsret, der dømte den ellers tidligere frifundne fader til ejeren seks års fængsel og udvisning for medvirken til dødsbranden i Bramming i marts 2008.
Landsretten skærpede domme i pizzeria-sagen
Pizzeria-branden: Vestre Landsret i Esbjerg har netop afgjort ankesagen mod de fire dømte i sagen om mordbranden på Pizzeria Castello i Bramming i marts 2008, hvor en kvinde mistede livet.To af de tre mænd, der blev dømt ved byretten, fik stadfæstet deres domme på henholdsvis otte og seks års fængsel.
Den tredje allerede dømte mand fik i landsretten yderligere et halvt år oven i de to års fængsel, som byretten havde takseret hans andel til.
I torsdags kendte Vestre Landsret Hashem Yakoo Ecoohaa, der er far til pizzeriaets ejer, skyldig i medvirken til dødsbranden, efter at han i byretten ellers var blevet frifundet.
Det blev i dag takseret til seks års fængsel og efterfølgende udvisning på livstid.
Fakta
>Dommene:
- Mahvan Hashem, pizzeriaejeren: 8 års fængsel og udvisning
- Hashen Yakoo Ecoohaa, ejerens far: 6 års fængsel og udvisning
- Abdullah Saad Al-Rofae, brandstifteren: 6 års fængsel og udvisning
- Swar Mustafa Mohamed Osman, chaufføren: 2½ års fængsel og udvisning.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis






