Et skudsikkert jubilæum!
Kegnæs jagtforening har fejret deres 75 års jubilæum. Det blev afholdt med konkurrencer i lerdueskydning, andeskydning, jagthornsblæsning af Gråstens jagthornsblæsere, helstegt gris og mange morsomme jagthistorier. Der var deltagelse af 17 jægere, måske lidt i underkanten af, hvad man kunne forvente med 41 medlemmer.Den ældste af de tidligere bestyrelsesmedlemmer der mødte op, var 87 årige Nikolaj Rasmussen, der dog har lagt jagtbøssen væk for mange år siden, men har i stedet mange jagthistorier at byde på.
Efter skydningen blev der serveret en lækker menu med helstegt gris, der nok kunne få tænderne til at løbe i vand, og den blev godt krydret med mange morsomme jagthistorier.
Vejret viste sig fra den smukkeste side, så middagen og den efterfølgende kaffe med Annies lækre hjemmebagte kage til, kunne indtages under åben himmel på Christian og Annie Kocks gårdsplads.
På besøg var også fra Jyske Vestkysten, journalist Anette Christensen og fotografen Claus Thorsted, og her fik vi et indblik i deres ihærdige arbejde med at gå tæt på deres ”ofre”, både journalisten der stillede mange relevante spørgsmål, og ikke mindst fotografen der fandt mange gode vinkler til sine motiver, som det ses gik han i knæ for at få et godt skud af Brian Jacobsen.
På billederne Tre generationer af jægere Kaj, Brian og Mark Jacobsen sammen med Jyske Vestkystens journalist Anette Christensen og fotografen Claus Thorsted, Lars Mikkelsen der serverer til den helstegte gris og fotografen i arbejde.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




