Daniel ville brække hver en knogle i morderens krop
VIDEO: 25-årige Daniel fra Sønderborg mistede sin søster Yvonne og hendes to små børn Julian på seks år og Søs på fire år.Det hele skete i januar 2007, hvor Yvonne Bøttcher Hoffmann og de to børn blev dræbt af kvindens tidligere samlever, der forsøgte at overtale Yvonne til at genoptage parforholdet.
Det afviste hun, og efterfølgende dræbte manden Yvonne og de to børn med de bare næver og kniv.
Lige siden har Daniel drømt om at tage hævn over søsterens og børnenes morder.
Hans hyppigste hævnfantasi er, at han står udenfor fængslet og venter på, at Yvonnes morder bliver løsladt.
Han brækker hver eneste knogle i kroppen på ham med de bare næver.
Daniel ønsker ikke, at han skal dø men lide.
Morderen fik først en psykiatrisk dom på ubestemt tid, men han har efterfølgende fået 16 års fængsel.
I dag er Daniel ved at indse, at hævntankerne ikke bringer hans søster og børnene tilbage, og at han selv må videre.
Daniel fortæller i aften sin historie og om sine tanker og ønsker om hævn.
Det er i programmet "QTV: Jeg vil ha' hævn", som sendes klokken 22 på kanal 4, hvor Daniel er en af de medvirkende.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt
Afstemning
Er det en god idé, at byrådet vil nedlægge halvdelen af valgstederne for at spare en halv million kroner?





Login & køb af E-avis







