Morten og Ana fra Kolding vandt et bryllup
Søndag:
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede
Jørgen Nielsen og Cimber Sterling fik i dag overrakt Den Gyldne Ambolt 2009, JydskeVestkystens erhvervspris.

Cimber Sterling vinder Den Gyldne Ambolt

Hæder: Da medarbejderne hos Cimber Sterling A/S i dag klokken 12 blev kaldt til samling på hovedkontoret i Sønderborg, havde de ingen anelse om, hvilken nyhed, direktør Jørgen Nielsen nu havde til dem.

Det viste sig, at det heller ikke var Jørgen Nielsen, der havde en overraskelse, men JydskeVestkystens ansvarhavende chefredaktør, Mikael Kamber, der kunne udnævne Jørgen Nielsen og ikke mindst virksomheden Cimber Sterling A/S til den 25. modtager af avisens erhvervspris, Den Gyldne Ambolt.

- Det er flot, at der er nogen, der går op i en tid, hvor det går ned. Så simpelt kan det siges, lød det fra Mikael Kamber, da han kunne afsløre at dommerkomiteen fuldstændigt enstemmigt havde valgt Cimber Sterling som modtager af hæderen.

Specielt overtagelsen af Sterling sidst på året 2008 havde gjort indtryk på dommerkomiteen. 

- Sterling var en stor mundfuld for Cimber. Fantastisk at Jørgen Nielsen turde binde an med projektet. Det siger også noget om Jørgen Nielsen og hans troværdighed, at han i tider som disse kunne få banken med på det. Han har ikke bare talegaverne i orden. Han er en mand, man kan tiltro noget. Og det gør banken også. Alle ved, at manden leverer resultater, lød det fra Mikael Kamber ved overrækkelsen af JydskeVestkystens erhvervspris, Den Gyldne Ambolt.

Prisen består, ud over den ærefulde titel, af en smuk forgyldt ambolt samt 50.000 kroner, der er øremærket til medarbejderformål.

Avisens læsere har indstillet i alt 53 virksomheder til prisen, der uddeles en gang om året.
De mange indstillinger bliver gransket nøje af et dommerpanel, der består af erhvervs- og organisationsfolk fra Syd-, Vest- og Sønderjylland.

Et af de vigtigste punkter for tildeling af prisen er, at virksomheden skal gøre noget for det omgivende samfund.

- Overtagelsen har sikret, at Sterling er tilbage i regionen – det startede i Tjæreborg - og kunne være røget til udlandet eller i hvert fald udenfor landsdelen. Og hvad betyder det så? Det betyder arbejdspladser, det styrker vore to lufthavne, Sønderborg og Billund. Og så giver det ikke mindst stolthed og megen selvbevidsthed for: Vi kan selv. Og det er lige præcis troen på sig selv, der gør forskellen mellem succes og fiasko, lød det fra Mikael Kamber ved overrækkelsen.



43



Fakta
>Dommerkomitten 2009
Ernst Aaskov, LO-formand i Esbjerg, Esbjerg
Kurt Kirkegaard, tømrermester Kurt Kirkegaard A/S, Grindsted
Preben Terp-Nielsen,
adm. direktør, Abena A/S, Aabenraa
Per Bak, direktør, Kolding
Ann Møller-Svendsen, direktør, Thy: innovation A/S, Kolding
Thorkild Jacobsen, afdeling sformand i Dansk El-forbund Sønderjylland - 1. næstformandfor Det regionale Beskæftigelsesråd, Aabenraa
Palle Guldager Kristensen, erhvervskundedirektør, Danske Bank, Region Jylland-Syd, Esbjerg
Formand for komitéen:
Mikael Kamber, administrende direktør og ansvarshavende chefredaktør, JydskeVestkysten, Esbjerg
Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: