Her er verdens 20 skønneste kvinder
Fredag:
26º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede
I 2001, umiddelbart efter, at Henrik Styrup havde købt Esbjerg-konkurrenten Sigurd Pedersen, byggede Stürup nyt domicil i Måde. Bagest på pladsen, hvor Henrik Styrup er fanget ved en af betonknuserne, bliver beton og asfalt knust til genbrug.

Stürup tror på fremtiden

Opløb nr. 4: Hans farfar og de to farbrødre var entreprenører, hans far grundlagde Stürup A/S i 1950, og selv overtog Henrik Styrup i 1987.
Kristian, den ældste af hans fire børn, er blevet medejer i søstervirksomheden Arne Hansen A/S i Fredericia, som Henrik Styrup købte i 2003.

Her ejer Kristian 15 procent, ligesom direktøren, Tommy Vestergaard.

– Jeg er glad for, at vi selv kan bestemme. Det gør os mere beslutningsdygtige og hurtigere til at manøvrere i et marked, der ofte er vanskeligt, siger Henrik Styrup om at være familieejet.
Den familieejede struktur giver også friheden til at tænke langsigtet. Selvom banken selvfølgelig er med på sidelinjen ved store investeringer, er der ikke andre investorer, der først skal spørges eller give deres tilladelse.

Henriks far, George Kristoffer Styrup, i daglig tale bare GK, er stadig i fin form og følger levende med i firmaets arbejder på Fanø, hvor han bor, og hvor Stürup lige nu er ved at bygge en ny havnekaj.

– I Esbjerg har vi meget arbejde for forsyningsvirksomhederne, inden for kloakrenovering, vand og fjernvarme, siger Henrik Styrup, der i 2001 byggede nyt hovedsæde i Måde, Esbjergs område for tung og støjende industri.

Hans virksomhed beskæftiger sig kun med anlægsarbejder inden for jord, beton og belægning og af store projekter, Stürup har været med på i Esbjerg, er Svømmestadion Danmark, Musikhuset og senest Blue Water Arena i Esbjerg. Samt motorvejen fra Esbjerg Nord til, hvor motorvejen ender.

Styrups helt store interesse er infrastruktur:
– Inden for motorveje, jernbaner og nedgravning af højspændingsnettet er vi godt med. Via samarbejde med andre i konsortier er vi godt med på de områder, og det er medvirkende til mange af vores opgaver, siger Henrik Styrup.

Et af de felter, samarbejdet i konsortier har givet et forspring på, er nedgravning af højspændingskabler. Regeringen har besluttet, at alle danske højspændingskabler skal være i jorden i 2030, og Stürup er, sammen med sine partnere, en af de førende virksomheder på området. Selskabet har nedgravet landkablet fra Horns Rev 1, det har været med til at lægge højspændingskabel mellem Fyn og Sjælland og langs adskillige danske motorveje.

– Det er alt sammen områder, der er øget fokus på, så selvom der er lidt stilstand i branchen lige nu, går det den rigtige vej, siger Henrik Styrup.



14



Fakta
>STÜRUP KONCERNEN
Direktør: Henrik Styrup
Ejer: Henrik Styrup
Omsætning (mio. kr.): 338
Overskud (mio. kr.): 9,2
Antal ansatte: 275
>Med i feltet
53 virksomheder har været indstillet til Den Gyldne Ambolt. Af disse har prisens dommerkomite udvalgt fem i opløbsfeltet.
Disse fem præsenteres i denne uge i avisen og på nettet - og på mandag den 5. oktober afsløres, hvem af de fem, der modtager Den Gyldne Ambolt.
De fem er:
Calle A/S
Naturmælk A/S
Cimber Sterling A/S
Stürup A/S
pierre.dk A/S
Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: