Formanden for Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse er velkommen i praktik hos TV-Glad i Esbjerg, selv om han ikke mener udviklingshæmmede burde have lov til at lave tv.
Nazister misbruger Per fra TV-Glad i propaganda på nettet
MISBRUG: Den kendte TV-Glad reporter Per Rosenberg bliver misbrugt i nazistisk propaganda på hjemmesiden youtube.com.»Det vender sig i maven på os danskere, når vi ser dette på »dansk« tv«, står der i begyndelsen af videoklippet, der blandt andet indeholder en episode med Per Rosenberg.
»Hvor går grænsen, når handicappede laver tv til det danske folk fra tv-stationen TV-Glad?«, spørger forfatteren til videoklippet.
– Det er jo nazistpropaganda. Jeg synes, det er meget uheldigt, og det tager vi kraftigt afstand herfra. Og vi vil undersøge muligheden for at få vores video ud af klippet. At det bliver brugt i denne henseende, synes jeg, er meget sørgeligt. Men jeg tror også, borgerne kan se, at det ikke er os, der er noget i vejen med, siger Jørgen Max Gram, daglig leder af TV-Glad i Esbjerg.
I slutningen af videoen er der både telefonnummer og hjemmeside til Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse. Et opkald til telefonnummeret bringer DNSB's formand Jonni Hansen i røret.
– Det er ikke lagt ud på vores profil, men budskabet kan jeg ikke være uenig i. Det gyser i mig ved tanken om, at sådanne mennesker har samme borgerlige rettigheder som normale. Det er usundt for et samfund. Det er mere freakshow end dværgekast, for dværgene ville vide, hvad de lavede. Mongolerne har jo ikke bevidsthed til at vide, hvad de foretager sig, siger Jonni Hansen.
På TV-Glad i Esbjerg kan DNSB-formandens udtalelser ikke ødelægge Per Rosenbergs humør.
– Jeg er ikke ked af det. Jeg kan blive sur over, at de bruger mig på den måde, men jeg kan jo bare grine af det og tænke: Ja så får vi lidt reklame, siger Per Rosenberg.
Annonce
En søndag på Als 19. august 2012
Annonce
Tilbud på Jordvarme?
Annonce
Hans Pilgaard 28. februar 2012
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis





