FØR: Linda Kjærgaard er 37 år og har sagt goddag til de første smilerynker. Sådan ser hun ud helt uden make-up.
Smid ud og bliv smukkere
Anbefal artiklen
3 har anbefalet artiklen
Svaret findes måske i skufferne hjemme på badeværelset, mener Helle Hansson, leder af Art of International Training i Kolding, som uddanner kosmetologer. Der ligger alt for meget make-up, som man i virkeligheden er vokset fra.
– Smid ud. Med hård hånd. Begynd med de indtørrede mascaraer, foreslår Helle Hansson med et grin.
– Og fortsæt så med at kassere de farver, du købte, da du var yngre. Kolde blå og pink – som ikke klæder én mere. To tredjedele bruger man slet ikke – det er bedre at købe noget mindre og så i stedet bruge penge på at få ordentlig rådgivning om, hvad der klæder én, fastslår hun.
– Man skal være sin alder bevidst, synes jeg. Man skal hvile i, hvem man er, og har man rundet de 40, skal man ikke rende rundt og prøve at være 17. Synes jeg, siger hun diplomatisk.
– Selvfølgelig ældes vi. Men man kan jo gøre det med ynde. Det ordsprog elsker jeg.
Når smilerynkerne melder sig, er det en god idé at gå efter et mere naturligt look med brunlige, neutrale, blommefarvede nuancer. Og forarbejdet får en meget større betydning, så en god concealer og foundation er ikke til at undvære.
– Det er det samme som med en væg, du vil male. Der grunder du også – og spartler op – ellers ser du jo alle huller og ujævnheder bagefter, siger Helle Hansson med et glimt i øjnene.
Sådan gør du
HudenLindas små karsprængninger, mørke skygger og pigmentforandringer forsvinder som dug for solen under Helle Hanssons børste.
Kom aldrig foundation på øjenlåget. Især hvis man har tendens til lidt for meget hud på øjenlågene, risikerer man, at tykke lag samler sig i striber.
Blend farven ud i en glidende overgang ved kæben.
Tricket: Slut af med et tyndt lag pudder. Det holder ansigtet mat - og får make-uppen til at blive, hvor den er.
Brynene
Linda får ros for at holde sine bryn pæne.
Bryn som skovsnegle er aldrig pænt, mener Helle - men det er værre, når man er lidt ældre. Når øjenlåget hænger lidt, virker øjenbrynet endnu mere voldsomt. Man kan faktisk få et øjenløft uden kirurgi ved at plukke dem, forklarer hun. Børst brynene, så de sidder pænt. Hvis de er blevet lidt tynde, kan man børste en mørkbrun øjenskygge hen over hårene.
Tricket: Uregerlige øjenbryn kan tæmmes med lidt hårlak på en børste.
Øjnene
Lyse farver fremhæver furer og rynker. Mørke farver dæmper dem og virker mere naturlige på et lidt krøllet øjenlåg. Helle lægger en mørk farve på den yderste halvdel af Lindas øjenlåg, og en lysere på den inderste halvdel. Oppe under den yderste ende af brynet får Linda en helt lys farve, der åbner og løfter øjet. Til sidst fader Helle farverne ud ved at børste blødt opad med en stor pensel.
Tricket: Aldrig tykke farvelag, de vil klumpe. Læg hellere flere tynde lag farve ovenpå hinanden.
Kinderne
Lidt rouge varmer og former ansigtet. Børst den på lige under kindbenene og ton farven godt ud, så du undgår kanter.
Tricket: Rund ansigtet af med et par strøg rouge i tindingerne.
Læberne
Har man som voksen kvinde tendens til at blive rødlig i ansigtet, gælder det om at undgå kolde røde farver. Ligger der stadig en postkasserød læbestift i skuffen, så smid den ud. Nu.
Lipliner er vigtig, når man kommer op i årene. Den sikrer at læbestiften ikke løber ud i de små furer rundt om munden. Liplineren skal have samme farve som læbestiften, men en tone mørkere. Den skal ikke ses som en tydelig streg rundt om munden, ton den indad med penslen, hvis den ser for skarp ud.
Tricket: Skal du være lidt fin i løbet af dagen, kan du lægge en klar lipgloss ovenpå læbestiften.
Fakta
>Bag om Helle
Helle Hansson, 39 år, har været i skønhedsbranchen, siden hun som bare 16-årig gik i frisørlære.
Derefter har hun videreuddannet sig til kosmetolog, make-up artist og stylist, og hun har undervist på Art of International Training, siden den begyndte midt i 1980'erne.
De seneste seks år har Helle Hansson ledet afdelingen i Kolding.
Helle Hansson, 39 år, har været i skønhedsbranchen, siden hun som bare 16-årig gik i frisørlære.
Derefter har hun videreuddannet sig til kosmetolog, make-up artist og stylist, og hun har undervist på Art of International Training, siden den begyndte midt i 1980'erne.
De seneste seks år har Helle Hansson ledet afdelingen i Kolding.
Kommentar til artiklen
Deltag selv i debatten
Du skal være oprettet som bruger og være logget ind, før du kan poste i dette forum.
Er du ikke oprettet som bruger endnu, kan du gøre det på denne side.
Har du allerede en bruger, kan du logge ind her:
Annoncer










