Hærværks-tvillinger slipper for en del erstatninger
VARDE: De samlede regninger for tvillingernes ødelæggelser løber op i 250.000 til 300.000 kroner. De væsentligste ødelæggelser fandt sted på Køreteknisk Anlæg, som sender en regning på 134.000 kroner, en golfvogn ønsker et forsikringsselskab 47.000 kroner for og RC Plast i Varde har haft ødelæggelser for cirka 60.000 kroner under hærværksbølgen.Dertil kommer en række mindre dyre ødelægger. For eksempel kan præstegården i Tistrup jo fremsætte et erstatningskrav for de udgifter der er forbundet med, at der blev skrevet »fuck dig dit svin« på en mur.
– Men det er næppe sandsynligt, at alle sagerne vil blive ført som civilt søgsmål, vurderer anklager Rashid Elkott.
Det vil næppe være umagen værd for alle skadelidte at lægge sag an, men lettere at slå en streg over hændelserne og betale selv.
Tvillingerne risikerer dog hver især at komme til at hænge på en gæld på mere end 100.000 kroner. Men det vil dog næppe være nok til at få en gældsanering, selv om gælden er vokset, når de to kommer på arbejdsmarkedet.
– Det er jo ikke bundløs gæld, siger forsvarsadvokat Lars Lindhard.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




