Esbjergenserne stormer ikke bio for Winnie og Karina

Satire: Umiddelbart er BioCity i Esbjerg ikke udsat for et stormløb af begejstrede biografgængere, der vil se filmen Winnie og Karina, der får premiere på fredag.

- Vi har solgt 20 billetter i forudbestilling og 20 er betalt - så 40 i alt. Det er jo ikke nogen Harry Potter, lyder det fra biografchef Sten Hald til jv.dk.

Men det kan dog nå at ændre sig.

- Ved den her type film vælger publikum som oftest at se den i sidste øjeblik, siger biografchefen.

Filmens skuespillere er komikerne Christina Sederqvist og Linda P, som spiller titelrollerne som to kriminelle piger, der - endnu engang- bliver prøveløsladt og får job på Hovedstadens Kristelige TV Kanal. Filmen bygger på et satireprogram fra DR2.



I anledning af premieren har Winnie (W) og Karina (K) givet følgende interview:

I: Hvorfor har I lavet den her film?

W: Fordi vi fik en milliard for det og fordi der var sandwich og kålsuppe.

K. Men vi fik ikke en milliard alligevel, vel, det var bare noget de sagde.

W: Men der var stadig sandwich og kålsuppe. Så sked vi os halvt ihjel syv dage efter.

K: Ja, man tænker okay, så kunne man lige så godt have drukket sveskejuice, fordi det smager meget bedre

W: Det smager ikke bedre, ikke også?

I: Hvad handler jeres film om?

K: den handler om…

W: At der står en pølsevogn et sted og så er den en inde i den og så snakker vi med ham.

K: Ja det er herre romantisk, for der en, der hedder Buller, som de også har filmet og så er han bare helt vild pæn og så er han vild med vild med mig og så handler den bare om ham og mig og så er det sådan en romantik-film.

W: Så har vi skrevet det der papir, så skulle man skrive historien, sagde manden, så har vi bare skrevet ”lav en film”, ikke også?

K: Så gave vi den til nogen og så lavede de den bare. For Winnie hun kan godt nogen gange, så vil hun gerne skrive noget, men så kan det godt være svært, så optager hun det bare.

W: så kan men godt lave sådan noget romancelove digte om en pølse. En pølse er en pølse er en pølse.

K: Og lave alle mulige sange, ik?

W: Ja

K: så kan hun synge.

W: Pølse, pølse, hvorfor er du pølse.

K. Kan jeg kende dig på knækket, det er der ingen, der ved.

I: Men hvad er budskabet med filmen?

 W: At du skal holde kæft, ikke?

K: Jeg har fået et budskab en gang med sådan en syngende telegram. Så åbnede jeg bare døren og så stod der sådan en mand klædt ud som en kæmpe flødebolle og så sang han bare alt muligt, kære lille Mona…

W: … Hvem er det, der har givet mig klamydia?

K: Det sang han ikke, du var der ikke slet ikke. Han sang kære lille Mona tillykke med din fødselsdag, så ligger man der 3 timer senere efter med en porre i røven og tænker, jeg hedder ikke Mona vel? Men det var alligevel et meget godt budskab.

 I: Hvis den her film bliver en succes, hvad vil I så bruge pengene til?

W: Jeg så en gang nede i Irma, så så jeg 4 dåser pure til 15 kr., ikke også?

K: Ja, og jeg har også en gang set en reklame for Lalandia. Der kunne jeg godt tænke mig at komme ned, fordi der er sådan en bademester, så har han sådan noget rødt tøj ligesom I Baywatch, ikke? Så kunne man måske score ham.

 I: Tror I, at denne film går hen og bliver en succes?

 K. Ja altså, vi er med i den, ikke? Så tænker man, det kan kun gå godt.

W: Det er derfor, at nogen gange er film bare nogen lortefilm, så sætter de bare alle mulige smukke kvinder ind i den. Derfor bliver det svært, at den ikke er en succes. Når man er lækker lige som mig

K: Ja og jeg er der jo og så ved man bare, at alle bare godt vil se den.

W: … så kaster folk op og går ud ad biografen igen.

K: Ja, når de ser på dig mand!

W: Hold kæft.