Sønderjyden Torben Steenholdt har fået sin brygmester-uddannelse hos Carlsberg. Nu skal han lave øl i Vejle Bryghus, og det skal man bruge malt til. Her viser Torben, at malt er mange ting – og så skal der i øvrigt bruges meget. PRIVATFOTO
Steenholdt Brygmesteren i Vejle er sønderjyde
HVAD BLEV DER AF DEM? Brygmester Torben Steenholdt skal gøre Vejle Bryghus til en lokal succes, der gerne må blive kendt viden om.Han er født i 1978 i den lille by Hjartbro lige nord for Bevtofte i hjertet af Sønderjylland. Og som en rigtig sønderjyde drev hans forældre naturligvis et landbrug.
– Det blev nu efterhånden for meget arbejde og for lidt afkast, så i 1984 flyttede vi til Toftlund, fortæller Torben Steenholdt, der i dag sidder på den ansvarsfulde post som brygmester i Vejle Bryghus. Her håber han, at man midt i august kan servere det første glas skummende Vejle-bryg fra det splinternye bryghus i Bryggergården.
Mens Torben Steenholdts forældre skiftede landbruget ud med job som slagter og dagplejemor, skiftede han folkeskolen ud med gymnasiet i Tønder.
Et alt for lille nummer på sessionen sendte Torben Steenholdt til Sjælland til Kongens Artilleriregiment i Hørsholm. Da han var færdig med artilleriet, ville han læse naturvidenskab, men det måtte ikke være for tørt.
– Så jeg valgte at læse til levnedsmiddel-kandidat – det, der før hed bromatolog.
Det blev på den kongelige landbohøjskole, og Torben Steenholdt bosatte sig i København, mens kandidatgraden kom i hus på fem år.
– Allerede på det tidspunkt begyndte jeg at interessere mig for vin- og ølfremstilling – og i øvrigt også madlavning, fortæller Torben Steenholdt, der stod som kandidat i efteråret 2004.
En dag ringede telefonen, og i den anden ende var en Allan Poulsen – manden bag et af landets første rigtige mikrobryggerier Brøckhouse i Hillerød.
Han skulle bruge en akademiker, der kunne holde styr på kvaliteten af øllet hos Brøckhouse. I første omgang blev Torben Steenholdt ansat i otte måneder, men da de var gået, kunne Allan Poulsen, der i parentes bemærket er fra Vejle, ikke undvære Torben Steenholdts indsats i bryggeriet.
– Jeg blev tilbudt en egentlig brygmester-uddannelse, som er en temmelig kostbar uddannelse, som man tager hos Carlsberg.
Efter fire moduler over 22 uger kunne Torben Steenholdt sidste år kalde sig eksamineret brygmester.
Desværre måtte Brøckhouse dreje nøglen om, da investorerne presset af finanskrisen smækkede pengekassen i. Men Allan Poulsen blev bedt om at give konsulent-bistand til Bryggerigårdens planer om at gøre Vejle Bryghus til et nyt velfungerende bryghus. Og så var forbindelsen oprettet, og i dag er Torben Steenholdt ansat af Vejle Bryghus.
– Vi har allerede leveret øl med Vejle Bryghus på etiketten, idet vi udnyttede Brøckhouse’ bryggeri på Høgevej i Hillerød til at brygge vores første øl. Det er dog nok ved at være sket med den aftapning, men nu kommer vi jo også snart på gaden med vores egen øl, fortæller Torben Steenholdt.
Annonce
Guide til online casino spil
Annonce
SPAR PÅ ENERGIEN
Annonce
En søndag på Als 19. august 2012
Fakta
>SÅDAN LAVER MAN ØL
Torben steenholdt fortæller, at når man sætter sig for at udvikle en ny øltype, har brygmesteren flere hjælpemidler. F.eks. findes der særligt software – computer-programmer, hvori man kan simulere et prøvebryg. Ved at fodre computeren med de ønskede ingredienser kan programmet fortælle noget om farve og smag, der vil komme ud af forsøget. Men først og fremmest er det brygmesterens egne erfaringer, der giver det gode resultat.
USA er forbilledet, når man snakker nye eksperimenterende øltyper, mens inspirationen til de klassiske øltyper stadig skal hentes i Tyskland, Tjekkiet og England.
Torben steenholdt fortæller, at når man sætter sig for at udvikle en ny øltype, har brygmesteren flere hjælpemidler. F.eks. findes der særligt software – computer-programmer, hvori man kan simulere et prøvebryg. Ved at fodre computeren med de ønskede ingredienser kan programmet fortælle noget om farve og smag, der vil komme ud af forsøget. Men først og fremmest er det brygmesterens egne erfaringer, der giver det gode resultat.
USA er forbilledet, når man snakker nye eksperimenterende øltyper, mens inspirationen til de klassiske øltyper stadig skal hentes i Tyskland, Tjekkiet og England.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis



