Skal Istedløven hjem til Flensborg?

Uafklaret: Flensborg, Berlin og København – det har været hjemstederne for Bissens løve. Nu vil Flensborgs bystyre gerne have den bortførte løve tilbage.

Pack die Badehose ein, und dann geht es schnell nach Wannsee. Sådan lød det i efterkrigstidens slagermelodi i Berlin og i min Berlin-tid, det var i tresserne.

Jeg tog samme vej til Vestberlins Bellevue – Wannsee. Og der på stranden stod han, Der Flensburger Löwe, og kiggede ud over badegæsterne. Det gør han stadig – og minder i fuld størrelse om originalen: Istedløven fra Flensborg Kirkegård.

Det var billedhugger Bissens Løve, der blev anbragt der på den gamle Flensborg Kirkegård i 1862. Den skulle vogte over gravmælet lige i nærheden – her lå en stribe af de danske faldne under slaget på Isted Hede i 1850, og den blev også gjort til mindesmærke for den danske sejr den 25. juli 1850 ved Isted nær Slesvig.

Det var sidste gang, Danmark vandt en krig, og det har vi jo næsten glemt.

Istedløven kom kun til at stå på sin sokkel på Flensborg Kirkegård i små to år. Den blev overdraget til Flensborg af Kong Frederik den VII, Frederik Folkekær, han havde som hertug over Slesvig sit flensborgske hjem i Lyksborg ved Flensborg Fjord.

Røvet af prøjserne

Men to år senere i 1864 blev løven hentet ned af soklen og siden bragt med jernbanen til Berlin. De prøjsiske sejrherrer fra krigen i 1864 stillede den op som museumsgenstand i det indre Berlin.

Senere landede den på en kasernegård i den vestberlinske forstad Lichterfelde. Og der stod den så, mens verdenskrigene rullede hen over hovedet på den.

I 1945 blev den genopdaget af den danske journalist Henrik V. Ringsted, dengang korrespondent for Politiken i Berlin.

– Det var i maj 1945 efter den tyske kapitulation, jeg kom gående over kasernegården ved den gamle prøjsiske Kadettenanstalt i Lichterfelde, og der så jeg den: Ja, men der er jo vores løve!

Sådan berettede Ringsted mange år senere, da vi sad samlet i Bonn i en lille kreds af danske korrespondenter i efterkrigstidens vesttyske hovedstad.

Genfundet af Istedløven i Lichterfelde blev naturligvis en historie i Politiken i den Ringsted’ske stil, amerikanske aviser fangede beretningen – den nåede også rundt om general Eisenhower, de allieredes øverst kommanderende i 2. Verdenskrig, og det endte alt sammen med, at Istedløven blev bragt til Danmark på en blokvogn og anbragt ved Tøjhusmuseet i København.

Siden er den rykket frem mod havnefronten som nabo til Det Kongelige Bibliotek, den såkaldte »Sorte Diamant«. Der står den nu på Søren Kirkegaards Plads og brummer måske på Kierkegaardsk maner et: Enten – eller.

Hjem igen?

Hvad skal der ske med vores løve? Skal den nu enten tilbage til sin oprindelige plads på Flensborg gamle Kirkegård 145 år efter bortførelsen til Berlin i 1864 – eller skal den fortsat stå midt i livet og skue ud over havnen fra sin københavnske sokkel.

Den har nu været københavner i 64 år – siden 1945, da den bragtes tilbage og faktisk overdraget til kongen, dengang Kong Christian den X.

Det var da også naturligt, for det var Christian den X’s forgænger Frederik den VII, Frederik Folkekær, der som hertug over Slesvig placerede billedhugger Bissens Løve på Den Gamle Kirkegård i Flensborg.

Det var i 1862, så løven nåede kun at stå der i små to år, inden den blev skubbet af soklen og siden taget med til det sejrende Prøjsens hovedstad Berlin.

Adskillige årtier og et par verdenskrige senere steg jeg ind i en taxa ved havnen i Flensborg og sagde »Rathaus«, og den runde chauffør nikke gemytligt: Nå, rådhuset, det er lige ved siden af, hvor jeg engang gik i en dansk skole.

Inde i byrådssalen på Rådhuset bliver Istedløven i dag gjort til et vidne, som har været hvirvlet ind i den dansk-tyske historie i Flensborg, Berlin og Købehavn – rækkende over hele tre århundreder.

Og nu i 2009 er det så vidt, at løven kan komme tilbage, det går partierne i Flensborg Byråd ind for – der er afstemning i salen – 30 byrådsmedlemmer hilser løven velkommen hjem til Flensborg.

Fem går imod og én undlader at stemme. Nu er det tæt på. Kontakt mellem Flensborg og København skal afklare løvens hjemrejse. Og Kongehuset skal vel i givet fald også sige ja.

For det er da faktisk Margrethes løve – den blev overdraget til hendes bedstefar, Christian den X. efter det tvungne ophold i Berlin. Vores Istedløve nåede at være bortført berliner i hen ved 80 år.

Skal den nu snart til at være flensborger igen? I hvert fald går det samlede byråd i Flensborg nu ind for det.

Det var også en forudsætning for, at det danske parti i Flensborg, Sydslesvigsk Vælgerforening, overhovedet har villet foreslå, at løven kom hjem. Og nu slår byrådet symbolsk byporten op – ind gennem Christian den IV’s Nørreport kommer Bissens løve.

Hvis København og Dronning Margrethe og Danmark da vil af med den? Det kan måske efterhånden ikke undgås. Byrådet i Flensborg taler allerede om en forestående anledning – nemlig det kommende 725-års byjubilæum i Flensborg.

Fra væggene i rådhuset ser datidens herskere, de danske konger, sig rundt i den store sal og minder om byens og det kongelige hertugdømme Slesvigs århundrede lange danske historie. Christian den IV og Frederik den VII følger med fra væggen.

Løvens tvillingebror

Men midt i historiens omskiftelighed står Istedløvens tvillingebroder fortsat ved Wannsee i Berlin. Her hedder den: »Der Flensburger Löwe«. Den blev spenderet i sin tid af en bankdirektør ved navn Conrad.

Han var en stor beundrer af den prøjsiske Prins Friederich Carl, manden i spidsen for stormen mod danskerne i Dybbøl skanser 1864.

Finansmanden Conrad stod endog for bygningen af et fornemt boligkvarter ved Wannsee. Det hed Alsen, og det gør det stadig. Til minde om den prøjsiske erobring af Als i sommeren 1864 – oven på Dybbøls fald.

Og vejen ned til »Der Flensburger Löwe« ved Wannsee hedder såmænd »Zum Löwen«. Så tvillingebroderen på den strandkant er nemt at finde. Og den får nok lov at blive stående.