Stem på finaleparrene til Et Eventyrligt Bryllup
Onsdag:
-5º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Genner_spejder_hcg___7__17.07.09_B731KEE.jpg
Nadja Bjerregaard, til venstre, og Anna Sofie Allan nyder en leverpostejmad på Blå Sommer.

Tøser har det sjovt på Blå Sommer

På lejr med 19.000 andre: Der bliver drukket masser af saft og spist rugbrødsmadder hos spejderne fra Genner. De 21 cyklede fra Genner for at tage på spejderlejr i ni dage.

STEVNINGHUS: Uuhhmmm. En leverpostejmad med ristede løg og remoulade.

Nadja Bjerregaard, 13 år, og Anne Sofie Allan, 14 år, nyder hver sin rugbrødsmad siddende på en rafte.

De to veninder er på Blå Sommer sammen med omkring 19.000 andre spejdere fra Danmark og alverdens lande. De er her sammen med Genner Gruppe, og er med i Ældste Trop. Sammen med 19 andre fra Genner cyklede de til lejren. De to cykler også hjem.

– Det er godt nok en stor lejr, siger de to piger, der har været spejdere siden børnehaveklassen. Nadja begyndte som grøn spejder, men kom siden med i Det Danske Spejderkorps.

– Det gode ved sådan en lejr er, at vi lærer mange nye at kende, lærer sprog. Der kommer nogle fra Tjekkiet, som skal ligge ved siden af os. Nu må vi så se, om vi kan snakke med dem.

De to Genner-piger er enige om, at de er meget mere aktive på lejren end hjemme i Genner. Der er mange aktiviteter at være med til.
Og som de to piger sidder på raften og spiser, er der ikke meget tøse-tøs over dem.

– Det kan vi godt glemme. Bare se på vores tæer. Men vi har så meget andet at tænke på, så vi slet ikke spekulerer på, hvordan vi ser ud. Og alle andre ser akkurat ud som os.

Når Nadja og Anne Sofie i næste uge forlader spejderlejren og er tilbage i Genner, så venter der dem endnu en ferieoplevelse. Dagen efter hjemkomsten rejser de til England.

– Jeg er halvt skotte. Vi skal over for at besøge min familie, og Nadja skal med i de ti dage, fortæller Anne Sofie, der ikke har de store problemer med de engelske gloser.

– Jeg ved ikke rigtig, jeg har ikke øvet mig specielt, siger Nadja.
Mens de to piger har snakket, er der blevet smurt mange stykker rugbrød. Der er nemlig høflig selvbetjening, når man er på spejderlejr. Men der er tre mand til at finde maden frem og tre til at vaske op.

En hel dag af gangen. Men alle har også en fridag helt uden pligter.
Leif Andersen, leder for Genner Gruppens ældste spejdere, har fået tjansen med at blande saft.

– En stor plastikdunk, ja, men der skal noget til, når der skal være saft nok til 20 personer, siger Leif Andersen, der har sin kone og to døtre med på lejren – alle er spejdere.

– Her er spejdere i alle aldre – fra anden klasse og mig, som er 52 år, siger han.



10



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: