Kongen af pop er død
Superstjernen Michael Jackson er død, 50 år. Læger forsøgte at genoplive ham i over en time. Talsmand antyder, at Jackson fik en overdosis medicin. ikon: Popikonet Michael Jackson, døde i aftes i Los Angeles. Han blev 50 år.Jackson blev erklæret død klokken 14.26 lokal tid (kl. 23.26 dansk tid) på UCLA-hospitalet i Los Angeles.
Det menes, at popstjernen fik et hjertestop i sit hjem. Hans egen læge var til stede og forsøgte uden held at genoplive ham, oplyste hans bror Jermaine på en pressekonference i nat.
En ambulance blev tilkaldt, og undervejs til hospitalet fortsatte forsøgene på at genoplive ham.
- Da han ankom til hospitalet omkring klokken 13.14 (kl. 22.14 dansk tid), forsøgte et hold læger, heriblandt skadestuelæger og hjertelæger, at genoplive ham. Det stod på i mere end en time. Det lykkedes dem ikke, sagde en tydeligt berørt Jermaine Jackson på pressekonferencen.
I dag skal et ligsyn fastslå, hvad dødsårsagen var.
En talsmand for familien, Brian Oxman, siger til tv-stationen CNN, at Michael Jackson fik receptpligtig medicin på grund af skader, han havde pådraget sig, mens han øvede sin sceneoptræden. Over for CNN antydede Oxman, at Jacksons død kunne skyldes en overdosis medicin.
- På grund af den medicin, Michael var på, kommer det her ikke som noget uventet, siger talsmanden.
Han tilføjer, at han ikke ved præcis hvor meget medicin Jackson fik, men siger at "de meldinger, vi fik i familien, tydede på, at det var omfattende".
Jackson, der var kendt som "kongen af pop", menes at have solgt omkring 750 millioner plader i løbet af sin karriere. Han betragtes som en af de mest succesfulde kunstnere nogensinde.
Der var planlagt en række comeback koncerter i London fra den 13. juli og frem til marts næste år. Jackson havde arbejdet hårdt med forberedelserne til de 50 koncerter i de seneste to måneder.
Skriv en sidste hilsen til Michael Jackson og fortæl, hvad hans musik betyder for dig her
Se reaktionerne her
Fakta
>Blå bog om Michael Jackson
Navn: Michael Joseph Jackson
Øgenavn: King of Pop
Født: 29. august 1958
Soloalbums: Got to Be There (1972), Ben (1972), Music and Me (1973), Forever, Michael (1975), Off the Wall (1979), Thriller (1982), Bad (1987), Dangerous (1991), HIStory (1995), Invincible (2001).
Ægteskaber: Lisa Marie Presley 1994-1996, Deborah Jeanne Rowe 1996-2000.
Børn: Michael Joseph Jackson Jr., Paris Michael Katherine Jackson, Prince Michael Jackson II.
Best sælgende album i verden: Thriller.
Flest grammy-priser på et enkelt år: 1984.
Store hits: Don’t Stop Till You Get Enough, Billie Jean, Beat It, Bad, Smooth Criminal, Man In The Mirror.

Kommentar til artiklen
Seneste nyt

Login & køb af E-avis