Morten og Ana fra Kolding vandt et bryllup
Lørdag:
-4º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Lars Zeuthen
Lars Zeuthen, som mistede sin kone, Christiane i Air France-flystyrtet, kan godt bruge selskabets økonomiske håndsrækning.

Sorgen har kostet dyrt

Erstatning: Intet som helst jordisk gods kan give 48-årige Lars Zeuthen hans elskede Christiane tilbage - hans kone, som så tragisk omkom ved det dramatiske flystyrt i Atlanterhavet den 1. juni, hvor 228 mennesker mistede livet.

Flyselskabet Air France har besluttet i første omgang at give de nærmeste efterladte til hver af de omkomne en check på 17.500 euro svarende til 130.000 kroner.

Et beløb Lars Zeuthen godt kan bruge, for oven i den ufattelige sorg det er at miste sin hustru og sjæleven, er der kommet mange udgifter i form af store regninger oven i.

Dyre tre uger

- Den tid, jeg har været igennem de seneste tre uger, har været dyr, så pengene, der bliver udbetalt, betragter jeg som en økonomisk håndsrækning til mig her og nu, så jeg kan betale de regninger, der er kommet.

Blandt andet holdt vi sidste lørdag mindehøjtidelighed. Det var en pragtfuld dag, men også en dyr dag, og derudover er der jo udgifterne til diverse annoncer i aviserne osv. Så de 130.000 kroner kan hjælpe mig her og nu, siger Lars Zeuthen.

Daglig kontakt med Air France

Han har stadig næsten daglig kontakt med Air France og med de efterforskere, der arbejder med sagen og identificeringen af de fundne fra flystyrtet.

Men han savner stadig svar på, om Christiane skulle være blandt nogle af de flere end 50 døde, som indtil videre er fundet fra Airbus-flyet, hvis vragdele er spredt over et havområde med en radius på 80 kilometer og tilmed på meget dybt vand.

Selskab erkender ikke skyld

- Det er op til mig selv, hvor meget jeg vil kommunikere med dem, der har med sagen at gøre. Jeg har fået en email-adresse direkte til dem, og jeg kontakter dem næsten hver dag. Jeg håber, at de i næste uge kommer videre i arbejdet med at identificere, siger han.

Mens Lars Zeuthen ikke har noget imod at fortælle om, hvad det kontante forskud fra Air France betyder for ham, ønsker han ikke at sige sin mening om udtalelsen fra Air France-direktør Pierre-Henri Gourgeon om, at pengene ikke skal ses som en erkendelse af selskabets skyld i flyulykken, men udelukkende som udtryk for medfølelse.

- Den del har jeg slet ingen kommentarer til, siger han.



21



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: