To forskellige nummerplader på smadret bil
Færdselsuheld: Den bil, der til morgen rullede rundt flere gange i en voldsom ulykke i Aabenraa, var ikke registreret og kørte med to forskellige nummerplader for at dække over det, oplyser vicepolitiinspektør Knud Reinholdt fra politiet i Aabenraa.- Bilen er blevet afmeldt på et tidspunkt, og så har det nok været for påfaldende, at køre rundt uden nogen nummerplader, og så har han sat to forskellige på, siger Knud Reinholdt.
Når bilen ikke er registreret, kan det give problemer i forbindelse med eventuelle erstatningssager, fordi den dermed heller ikke er forsikret.
- Alt efter hvad efterforskningen viser, så kan føreren godt regne med, at få flere sigtelser ud af den ulykke, siger Knud Reinholdt.
Føreren af bilen var en 24-årig mand fra Aabenraa, mens passageren var en 20-årig mand fra Rødekro.
De er begge uden for livsfare, men ellers er politiet endnu ikke klar over, hvilke kvæstelser de har pådraget sig ved ulykken, men ifølge vicepolitiinspektøren tyder alt på, at de er sluppet meget heldigt fra den voldsomme ulykke.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




