Den dejligste sejr i 100 kampe

Jubel: Da Danmark endelig slog Sverige i en afgørende landskamp, kunne sejren ikke være mere velkommen.

1-0-sejren på Råsunda i aftes i kamp nummer 100 mod Sverige åbner VM-døren på så vid gab, at det kan være vanskeligt at forestille sig, at den bliver lukket i igen.

Vi havde forventet, håbet, ja vel nærmest krævet dramatik, og er du så færdig, vi fik det. Nærmest fra første minut.
Efter blot 50 sekunder havde Zlatan Ibrahimovic et frispark, der var tættere på stolpen, end de fleste danskere brød sig om, og så var vi lige som i gang.

Og svenskerne havde fået den start, de havde håbet på. Initiativ med det samme, og Zlatan i en hovedrolle – det kunne næsten ikke være bedre.

Og det hele så helt fantastisk ud 12 minutter senere, da svenskerne fik den gyldne mulighed for at komme foran 1-0. Simon Kjær rev noget urutineret og forhastet Olof Mellberg omkuld ved et hjørnespark – fra tribunen så dommer Mike Rileys vurdering korrekt ud. Straffespark.
Kim Källström, der inden i går havde scoret fire af de seneste seks svenske landskampsmål, trådte an, parat til at få Råsunda til at eksplodere.

Men det havde Thomas Sørensen en anden mening om. Dårligt sparket i for målmanden den helt rigtige højde – eller fantastisk taget af keeper Sørensen?

Tja, det er temperamentsspørgsmål, men i hvert fald sørgede den danske målmand for at holde nullet – var han i gang med endnu en pragtpræstation på Råsunda?

Det fik vi faktisk ikke så mange flere indikationer på i en første halvleg, der efterhånden begyndte at forme sig præcis, som danskerne ville have det. Kim Källström havde et nærgående hug fra 20 meter, men ellers brugte værterne det lille spilovertag, de havde, meget, meget lidt konstruktivt.

Og hvad der var endnu bedre – Zlatan lignede mere og mere en mand, der var godt og grundigt træt af alle de uduelige medspillere.
Frem for nogen den kommende Brøndby-spiller Mikael Nilsson, der efter 22 minutter lavede en af de fejl, ingen træner kan gardere sig mod i sit taktiske oplæg.

Okay, Martin Jørgensens indlæg var vanskeligt at håndtere, men Nilssons løsning med at lægge den hen for fødderne af Thomas Kahlenberg, der kunne score i et tomt mål fra få meters afstand, var nu alligevel ringeste af alle.

1-0 til Danmark kunne og burde være blevet til 2-0 efter en halv time, da Dennis Rommedahl på en eller anden mystisk vis fik skovlet bolden over mål fra en lignende fornuftig position, som den Kahlenberg scorede fra – en gigachance, der måske kunne have pillet luften helt og totalt ud af de usikre værter.

Nu skulle det jo blive en frygtelig, frygtelig spændende anden halvleg – med et vildt satsende svensk hold, der jo absolut ikke kunne bruge noget som helst andet end en sejr.

Presset øgedes nærmest fra minut til minut, og efter lidt over en time kom så den kæmpe kæmpe chance til svenskerne, som burde have givet udligning.

Zlatan, der ellers faldt længere og længere tilbage i banen for at komme mere med i spillet, lå for en gangs skyld rigtigt i feltet, og han headede den perfekt ind til Henrik Larsson, der fra ganske, ganske få meter bare skulle gøre det, han har været så fremragende til i rigtig mange år – sparke den i kassen. Men Larssons ellers glimrende teknik svigtede, og han sparkede pænt langt over mål. Da måtte selv Zlatan ned på knæ i ærgrelse og frustration.

Men chancen mere end indikerede, at det ville blive en forbandet lang anden halvleg. Danskerne kom til at stå meget, meget langt tilbage på banen, og fremme havde Nicklas Bendtner og Dennis Rommedahl bortset fra enkelte gode opløb vanskeligt ved at true for alvor.

Udligningen lå i den grad i den kølige svenske aftenluft, og to minutter inde i overtiden var det kongen selv, Zlatan, der fik chancen. Men Zlatan afleverede en slatten afslutning, og et par minutter senere var det slut – Danmark havde hentet tre sensationelle point på Råsunda. VM-billetten er så tæt på som aldrig før.