Flyproducenten Airbus sender advarsel til flyselskaber om flyveprocedure i kritiske situationer, efter at et Airbusfly mandag styrtede ned i Atlanten.
Airbus advarer flyselskaber efter styrt
Flyproducenten Airbus sender advarsel til flyselskaber om flyveprocedure i kritiske situationer, efter at et Airbusfly mandag styrtede ned i Atlanten. PAS PÅ: Den europæiske flyproducent Airbus udsender advarsel til flyselskaber om flyveprocedure i kritiske situationer, efter at et Air France Airbusfly mandag styrtede ned i Atlanten undervejs fra Brasilien til Frankrig.Det indebærer, at en teknisk fejl kan være årsag til styrtet, der kostede 288 mennesker livet.
Tekniske eksperter ved fra automatiske fejlmeldinger de sidste tre minutter, hvor flyet stadig kunne følges på radarskærme, at Air France-flyet ændrede fart kort før, det kom ind i et område med uvejr og stærk turbulens.
Airbus' advarsel blev udsendt sent i går aftes, og det opfordrer flymandskab til at følge såkaldte standardprocedurer, hvis de mistænker, at der er fejl ved hastighedsmålerne om bord på flyet.
Eksperter siger, at en sådan advarsel kun udsendes, hvis tekniske efterforskere vurderer, at oplysninger i forbindelse med flystyrt er vigtige nok til at advare flyselskaber.
Det forulykkede fly var af typen Airbus 330-200. Af meddelelsen fremgår det ikke, hvad der specifikt refereres til i flyvemanualerne. Det antydes heller ikke, at piloterne på det forulykkede fly har gjort noget galt.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt





Login & køb af E-avis



