Millioner på vej til Boyle
Skotsk sangersensation kan tjene millioner, selv om det kun blev til en anden plads i britisk talentshow. nummer to: Den skotske sangersensation Susan Boyle blev uventet nummer to, da hun lørdag aften tabte til en gruppe unge gadedansere i finalen af det britiske talentshow, som har gjort hende verdenskendt.Trods jubel hos publikum og ros fra dommerne efter hendes sidste optræden i liveprogrammet accepterede den 48-årige elegant at være blevet nummer to i konkurrencen. Hun sagde, at "de bedste vandt" og ønskede alt det bedste for vinderne.
Boyle har opnået kometagtig berømmelse i de seneste to måneder, hvor en optagelse af hendes første optræden i det britiske tv-show har ligget på websitet YouTube.
Her synger hun "I Dreamed A Dream" fra musicalen "Les Misérables".
Den er blevet set over 100 millioner gange, og Boyle har fået flere berømtheder blandt sine fans deriblandt filmstjernen Demi Moore og rockstjernen Jon Bon Jovi.
Boyle var bookmakernes favorit til at vinde showet, men efter en mindre overbevisende optræden i semifinalen, var der mange som frygtede, at den enlige kvinde, der bor med sin kat uden for Edinburgh og arbejder som frivillig for kirken, var påvirket af presset.
Men ved finalen gjorde hun sine kritikeres ord til skamme og gentog en stjerneoptræden.
Dommeren kaldte det "den mest imponerende optræden" i talentprogrammets historie.
- Du bør vinde konkurrencen. Jeg var vild med det.
Over en million seere stemte under showet, men i sidste instans tabte Boyle til gruppen Diversity bestående af 10 unge dansere. En saxofonist, Julian Smith, blev nummer tre.
Britiske medier har bragt rapporter om, at Boyle kan komme til at tjene millioner af pund i det kommende år, hvis hun vælger at udnytte sin succes. Blandt andre impresarioen Simon Cowell siger, at han har store planer.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis







