Voldsomme gade-kampe i Varde
VARDE: Der var voldsomme sammenstød mellem flere hundrede betjente og demonstranter i Vardes gader i dag. Men det var kun en øvelse. Dansk politi forbereder sig på løsning af politiopgaverne i forbindelse med klima-topmødet i København til december.Forberedelserne omfatter blandt andet, at politifolk fra hele landet mødes og træner sammen i Varde og på det militære øvelsesterræn i Oksbøl. Og det var tredje gang, det store øvelses set-up kører.
Fra Politiskolen deltog et stort antal politiskoleelever, der optrådte som demonstranter sammen med et større antal elever fra Vardes uddannelsesinstitutioner og fra Varde kaserne.
Kampmidlerne var temmelig uskadelige fra begge sider, nemlig skumgummi-brosten, plast-flasker og vandballoner. Byen var præget af mange køretøjer, som var med i øvelsen, omfattende udrykningskøretøjer, busser og specialkøretøjer.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis





















