Her er verdens 20 skønneste kvinder
Fredag:
17º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Husk nu Churchills ord

60 I DAG: Ole Friis, vicepolitidirektør i Århus, forudså politireformens udfordrende indkøringstid, men synes, meget allerede er nået.

En meget forudseende Ole Friis tog som politimester i Horsens afsked med sin lidt foruroligede styrke ved den sidste nytårsparole for halvandet år siden. Få dage inden den nye politireform trådte i kraft, citerede han Winston Churchill let omskrevet: Dette er ikke enden. Det er heller ikke begyndelsen på enden. Det er begyndelsen på begyndelsen!

Og, tilføjede han, det vil det være de næste to-tre år, indtil reformens endelige hverdag er fundet.
Forudsigelsen holdt stik, sådan da, kan Ole Friis konstatere fra sin nuværende position som vicepolitidirektør i landets næststørste politikreds, den østjyske med base i Århus.

Han kan godt se indkøringsfasen blive lidt længere end forudset, men man er kommet langt. F.eks. kunne politiet i søndags klare udfordringerne ved højrisikokampen AGF-Brøndby med reduceret mandskab.

Anklager i retten som stud.jur.
Ole Friis fylder 60 i dag og har nået sin slutstilling efter en særdeles varieret karriere, der begyndte allerede i studieårene i hjembyen København. Da kunne man som stud.jur. få studenterjob på politigården med mulighed for at agere i retten som anklager i mindre sager mod cykel- og butikstyve.

Så dét var altså vejen, fandt Ole Friis ud af, efter at han havde haft sit første juristjob som amtsfuldmægtig i Sønderjylland. Tjenestestederne var legio i rets- og politivæsenet. Varde, Slagelse, København og Herning, til han blev vicepolitimester i Haderslev og grænsevogter og politimester i først Tønder, siden Odder-Skanderborg og sidst i Horsens. Som souschef i Århus har han ansvar for politikredsens økonomi og personale.

Ole Friis har i mange år kørt ægteskabeligt parløb med en kollega, politiassessor Margaret Broundal.



0

Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: