Her er verdens 20 skønneste kvinder
Fredag:
17º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Carl_Holst_27.05.09_9F2HK79.jpg
Venstres spidskandidat, Carl Holst, ser ud til at få mange nye omkring sig efter regionsrådsvalget i november. ARKIVFOTO:

Mange nye ansigter bag Carl Holst (V)

VALG: Uanset, hvor mange mandater Venstre får ved efterårets valg til regionsrådet, er der udsigt til mange nye ansigter. Galleriet af Venstre-folk i regionsrådssalen i regionshuset i Vejle ser ud til at få mange nye ansigter efter valget i november 2009.
Partiet har i dag 13 af 41 pladser, og af dem genopstiller syv - flere på pladser, der kræver pæne personlige stemmetal for at blive valgt i kamp med andre.

Regionsbestyrelsesformand Niels Poulsen, Fredericia, er af flere grunde meget tilfreds med listen; med den erhvervsmæssige spredning og remser op: Læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, økonomer, jurister, ingeniører, landmænd, officerer, korrespondenter, håndværkere, lærere, studerende, selvstændige og pensionister - blandt andre.

Aldersspredningen mellem 26 og 71 år er han også glad for:
– Af Venstres fem øverste kandidater er de fire 40 år og derunder og to endda under 30 år, siger han.

Tredje grund til formandens tilfredshed er, at målet om en kandidat fra hver af de 22 syddanske kommuner, er nået.
– Det giver dels en lokal forankring af vores politik, dels også den bedste mulighed for at opsamle de forskellige problemstillinger, som borgerne i Region Syddanmark oplever på deres hjemegn, siger han.

Fordelingen af pladserne er sket på grundlag befolkningstal, stemmetal ved regionsrådsvalget i 2005 og antal medlemmer af partiet i hver enkelt kommune. To pladser er der endnu ikke navn på: Haderslevs ene og Sønderborgs tredje.

– Kandidaterne fra Sønderborg har sandsynligvis en anden holdning til placering af akutsygehuset i Sønderjylland end hovedparten, men det er der også plads til, lige som der er plads til kandidater, der går ind for en motorvej fra Esbjerg via Tønder til Hamborg, siger formanden.



0

Fakta
>43 KANDIDATER
Venstres 43 kandidater, endnu to ventes fundet, til regionsrådsvalget i november er (G står for regionsrådsmedlemmer, der genopstiller):
1. (G) Carl Holst, Vejen, 2. (G) Stephanie Lose, Esbjerg, 3. (G) Bo Libergren, Odense, 4. Sonny Berthold, Vejle, 5. Tom Holden, Sønderborg - en plads forlods tildelt Venstres Ungdom, 6. (G) Thyge Nielsen, Varde, 7. Claus Warming, Kolding, 8. Erling Lundsgaard, Sønderborg, 9. Hans Philip Tietje, Aabenraa, 10. Otto Ottosen, Vejen, 11. Susanne Linnet, Tønder, 12. Jesper Andreasen, Haderslev, 13. Jens Elmgreen, Faaborg-Midtfyn, 14. Søren Bøving-Andersen, Svendborg, 15. Sarah Kørup Lundsberg, Assens, 16. (G) Carsten Abild, Nordfyn, 17. (G) Preben Jensen, Billund, 18. Niels Poulsen, Fredericia, 19. Jan Løvendahl, Middelfart, 20. Søren Svendsen, Nyborg, 21. (G) Ingeborg Moritz Hansen, Kerteminde, 22. Jens Jørgensen, Langeland, 23. Aksel Krogenlund Larsen, Ærø, 24. Erling Krog, Fanø, 25. Laurids Schack, Esbjerg, 26. Claus Houden, Odense, 27. Claus Skovbjerg, Vejle, 28. Preben Friis-Hauge, Varde, 29. Jan Lundsgaard, Kolding, 30. Anders Schau, Esbjerg, 31. Lars Voldsgaard, Odense, 32. Jan Holm Kaas, Vejle, 33. Peter Jørgensen, Sønderborg, 34. Eivind Underbjerg Hansen, Aabenraa, 35. Poul Viuff, Vejen, 36. Jens Møller, Tønder, 37. Afventer Haderslev, 38. Steen Virkelyst, Faaborg-Midtfyn, 39. Susan Falk, Svendborg, 40. Christian Kloppenborg-Skrumsager, Kolding, 41. Afventer Sønderborg, 42. Else Runge Petersen, Aabenraa, 43. Eva Mosberg, Assens, 44. Søren S. Hansen, Fredericia, og 45. Jørgen K. Lorentsen, Middelfart.
Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: