Her er verdens 20 skønneste kvinder
Fredag:
17º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

KAI_UWES_HOTEL_3.JPG.2979975_20.05.09_UM2FELE.jpg
Loftsmalerier, stuk og keramikovne i de højloftede lokaler er reminiscenser fra bygningernes fortid som Kaysers Hoff tilbage i 1800-tallet. Nu vil tidligere grænsekøbmand Kay Uwe Jensen forvandle de gamle bygninger til konferencehotel med 150 værelser og alle moderne faciliteter. FOTO: ERNST WINCKELMANN

Fra »manden i den krøllede habit« til hotelmagnat

HVOR BLEV DE AF? Kay Uwe Jensen, Flensborg, er bedst kendt som driftig grænsekøbmand. Men købmandsgården er solgt og Kay Uwe bygger konferencehotel på havnefronten i Flensborg. Tjaa, hvordan startede det hele. Det var egentlig meget tilfældigt, at jeg kom ind i den branche. Der var en bilforhandler på havneområdet, der var ved at lukke, og nogen sagde til mig, at jeg da skulle satse på grænsehandel der, siger Kay Uwe Jensen, 65 år, der egentlig er shipping-uddannet og bl.a. har boet et par år i Grønland.

Som sagt så gjort. Kay Uwe Jensen, der har tysk mor og dansk far – og en italiensk bedstefar – slog sig ned først i Flensborg og senere også i Harrislee og Süderlügum med grænsehandel-supermarkeder. Og under mottoet »Manden med den krøllede habit« blev Jensen hurtigt en kendt mand både nord og syd for grænsen.

Købmandsgård solgt
I dag er Kay Uwe Jensen helt ude af grænsehandlen. Forretningen i Feldtstrasse i Flensborg blev som den sidste solgt for tre år siden og i stedet har Kay Uwe Jensen kastet sin kærlighed på et større hotelprojekt på havnen i Flensborg.

 Og dermed er han sådan set vendt tilbage til udgangspunktet. Kay Uwe Jensen har nemlig tidligere arbejdet med at sanere bygninger på havnefronten i Flensborg.

Her på Schiffbrücke ejer Jensen nemlig hele seks sammenhængende bygninger og her har han planer om at opføre et stort konferencehotel – men med respekt for historien. I tidernes morgen lå her nemlig det fashionable Kaysers Hof – nærmere bestemt i 1853. Med stuklofter, krystallysekroner og masser af plys var det bl.a. her, at Frederik den 7. og hele hans regering indlogerede sig.

Og når bygningerne nu skal gennemrenoveres bliver det i ånden fra 1853.

Nyt konferencehotel
– Der skal naturligvis være moderne faciliteter – der mangler et godt konferencehotel i Flensborg, men derfor kan vi godt lægge os tæt op ad den historiske stil, siger Kay Uwe Jensen, der gerne medgiver, at den øjeblikkelige økonomiske krise har lagt en dæmper på investorernes begejstring.

Men det tager Kay Uwe Jensen helt roligt.
Der er under alle omstændigheder tale om et flerårigt projekt. De første huse på Schiffbrücke købte Jensen for 35 år siden.



7

Fakta
>FEM SPØRGSMÅL
1. Hvor holder I ferie?
- Ferie! Det har jeg holdt to gange de seneste 30 år, ler Kay Uwe, men i 2006 rejste vi lidt rundt i Europa og sluttede af med et krydstogt med Queen Mary i Middelhavet.
2. Hvad er din største last?
– Uha, indtil for tre år siden var jeg storryger – gerne 40 – 50 smøger om dagen. Sådan har jeg røget i 40 år, men så sagde min læge, at det ville være en god idé at stoppe – og det gjorde jeg.
3. Lige nu læser jeg?
– Åh, mest dagspressen og efterhånden meget på internettet. Men jeg har dårligt tid til tykke bøger.
4. Hvad har du altid i dit køleskab?
– Saft – frugtsaft! Ingen spiritus eller øl. Men Actimel, griner Kay Uwe, der dog gerne nyder en kold øl på en varm dag.
5. Hvilken bil kører du i?
– Faktisk har jeg ikke nogen lige nu, men ellers er min foretrukne bil en Mercedes combi. Sådan nogen har jeg kørt i i mange år – ikke de helt store modeller, men helst en nyere model.
Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: