Formanden fortsætter i menighedsrådet
KIRKESTRID: Margit Kristensen fik held af at trække sin anmodning om udtrædelse tilbage, så nu er hun tilbage som formand for Egernsund Menighedsråd. EGERNSUND: Margit Kristensen er fortsat formand for Egernsund menighedsråd. Det er lykkedes hende at trække sin anmodning om udtrædelse tilbage. Hun ønsker ikke at overlade det kirkelige arbejde i sognet til det såkaldt missionske trekløver, der har fået sognepræst Birgitte Christensen til at trække sig, fordi hun har en helt anden opfattelse af sit arbejde, end de har.Sognebørnene var igen mødt talstærkt op til menighedsrådsmøde torsdag. Ordstyrer, provst Anne Margrethe Hvas, slog fast, at Margit Kristensen kan fortryde sin udtræden, fordi menighedsrådet ikke havde behandlet hendes anmodning endnu. Det samme gælder Leif Møller Jensen, der nu er forfremmet fra suppleant til medlem af rådet. Der skal vælges et tredje medlem samt tre suppleanter ved et suppleringsvalg efter sommerferien.
– Hvis I bliver ved med at sætte hele det kirkelige arbejde på standby, får I endnu højere bjerge at kravle over, sagde provsten, der betegnede rummeligheden som kendetegnende for den danske folkekirke.
Kirkeministeriet har tilbudt de stridende parter en konfliktmægler. Missionærfløjen og den øvrige menighed hilser dårligt på hinanden. Kirsten Broe-Richter ønsker en placering af skyld og ansvar for konflikten. Det afstedkom bemærkninger i forsamlingen som at:
– Ja, ansvaret er ikke så svært at placere. Det kunne være helt sjovt.
Det såkaldt missionske trekløver havde på sidste møde betvivlet, formanden kunne fortryde sin udmeldelse, men forklarede, at menighedsrådsforeningen havde misinformeret dem om proceduren.
– Ja, det var ikke så smart, sagde provsten.
Biskop Niels Henrik Arendt afholder 17. maj gudstjeneste i Egernsund for at orientere om konflikten.
Da pastor Birgitte Christensen trak sig, fordi hun ikke ønskede at følge det missionske flertals retningslinjer, bebudede flere kulturkristne deres afgang i sympati med præsten. De indså dog, at de dermed overlod menighedsrådet til modstanderne, og trak derfor deres udmeldelse tilbage. På gårsdagens møde blev det afklaret, at de godt kunne fortryde udmeldelsen. Da en fra den missionske fløj samtidig har trukket sig, ser der ud til at blive tre missionske og tre kulturkristne medlemmer af rådet efter et suppleringsvalg.
Folkekirken er kendetegnet ved sin rummelighed. Hvis I bliver ved med at sætte hele det kirkelige arbejde på standby, får I endnu højere bjerge at kravle over.
Provst Anne Margrethe Hvas
Annonce
Sort Sol over Tøndermarsken
Annonce
Tænker du energirigtig
Annonce
Sommersang i Mariehaven 2012
Kommentar til artiklen
Seneste nyt
Afstemning
Er det en god idé, at byrådet vil nedlægge halvdelen af valgstederne for at spare en halv million kroner?





Login & køb af E-avis

