Her er verdens 20 skønneste kvinder
Fredag:
17º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Ballettens livsglade pædagog og instruktør

Tidligere balletskoleleder Anne Marie Vessel Schlüter er en inkarnation af livsglæden hos Bournonville, hvis balletter er hendes speciale. Der er altid en strålekrans af glæde, entusiasme og god energi rundt om Anne Marie Vessel Schlüter, der i morgen fylder 60 år.

Sikkert fordi hun i ballettens verden på Det Kgl. Teater lige fra barnsben har været så heldig at være i en metier, hun virkelig har en stor og ægte kærlighed til.

En kærlighed hun har givet videre til flere generationer af balletbørn, siden hun i 1979 begyndte at undervise på Det Kgl. Teaters Balletskole og i årene 1988 til 2006 var leder af skolen.

Med forældre, der begge var ved balletten, stod hun allerede som fireårig på scenen i operaen »Madame Buttefly«.

Efter at have afsluttet balletskolen debuterede hun i 1966 som en livlig første juniorpige i Lichines muntre »Graduation Ball«. Samme år dansede hun også en bly romantisk Eleonora i Bournonvilles »Kermessen i Brügge«, og hele Bournonville-repertoiret skulle fremover blive Anne Marie Vessel Schlüters store speciale, først som danser og siden som pædagog og instruktør både herhjemme og mange steder rundt omkring i verden.

Hun skabte ballethistorie, da hun i 1991 sammen med Frank Andersen iscenesatte »Et Folkesagn« i scenografi af dronning Margrethe.
I 2000 var hun med til at nyopsætte »Kermessen i Brügge«, og til den store Bournonville-festival i 2005, stod hun for nyopsætningen af »Livjægerne på Amager«. Til samme Bournonville-festival, hvor hun selv bag scenen fejrede 40-års jubilæum ved Den Kgl. Ballet, stod hun også bag den meget vigtige dvd-udgivelse af de berømte Bournonvilleskoler.

I næste sæson skal hun assistere ved Den Kgl. Ballets radikalt nye opsætning af »Napoli«.

Kærlighed til balletten
Anne Marie Vessel Schlüter er kendt for sin store trofasthed og loyalitet over for Den Kgl. Ballet. Selv i kompagniets meget turbulente periode i 1990’erne formåede hun at holde humøret højt og bevare kærligheden til Det Kgl. Teater.

Privatlivet delte hun i midtfirserne med Alexander Kølpin, som hun fik en søn med, inden hun i 1989 blev statsministerfrue, da hun giftede sig med Poul Schlüter.



1

Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: