Her er verdens 20 skønneste kvinder
Fredag:
17º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede
Bent Clausen får af klubkolleger en stor del af æren for, at Haderslev Fodbold Klub siden 1980’erne er vokset fra 350 til 1000 medlemmer og er rykket fra jyllandsserien til superligaen.

Magtfuld fodboldleder vil have plads til alle

Ildsjæl: Der skal både være plads til dem, der sparker lidt skævt og til dem, der er så gode, at de spiller i rødt og hvidt i Parken.

Sådan er indstillingen hos en af dansk fodbolds mest magtfulde ledere, Bent Clausen, Haderslev, som i morgen fylder 50 år.

Han har i to tredjedele af sit liv – 33 år – været fodboldleder. Først som ungdomstræner i Haderslev Fodbold Klub og siden 1982 som medlem af bestyrelsen.

En plads i superligaen
I den periode er klubben vokset fra 350 til 1000 medlemmer og fra en ydmyg placering i jyllandsserien til en plads i superligaen, hvor holdet i dag dog optræder under navnet SønderjyskE.

Den fremgang giver de øvrige ledere i Haderslev Fodbold Klub Bent Clausen en stor del af æren for.

– Vi har gennemlevet en fantastisk tid med Bent som idémager, inspirator og samlende figur. Han har altid stået forrest, når der skulle ændres strategi og træffes nye store beslutninger, siger Teddy Pedersen, formand for Haderslev Fodbold Klub.

Bent Clausen var selv fra 1988-96 formand for klubben, som han siden har været næstformand for.

Hans kvaliteter som fodboldleder er for længst blevet bemærket uden for domkirkebyen.

Han var 1995-2005 formand for region 4 under Jydsk Boldspil-Union. Han var næstformand for JBU fra 2002, indtil han i januar i år blev valgt til formand.

Som JBU-formand har Bent Clausen også fået sæde i Dansk Boldspil-Unions magtfulde forretningsudvalg.
– Bent Clausen har i alle årene haft fokus på det hele menneske med tilbud til alle aldersgrupper, alle sociale lag og uanset fodboldmæssige færdigheder. Her skal være plads til alle, siger HFK-formand Teddy Pedersen om fødselaren.



0

Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: