Login & køb af E-avis
Antallet af henvendelser om fysiske og verbale overfald på plejehjemmene er stigende.
Plejere har svært ved at tackle vold
Af:
Ældre, der slår, sparker, spytter eller sviner andre til, er et problem på danske plejehjem. Arbejdstilsynet har påpeget problemer med vold og traumatiske hændelser på en række plejehjem, og FOA oplever stigende problemer.
– Vi mærker et øget antal henvendelser omkring de her problemer med vold, fortæller arbejdsmiljøkonsulent Charlotte Bredal fra FOA.
– Det er typisk demente ældre, der giver problemer. Det kan være situationer, hvor de føler sig presset – for eksempel i forbindelse med, at de skal i bad eller vaskes på intime steder. Det virker grænseoverskridende for dem, siger hun.
Skinner på armene
Charlotte Bredal kender til eksempler på, at ansatte har måttet tage benskinner på armene for at undgå skader, og problemet rammer ikke kun ansatte og demente, påpeger ældrepolitisk konsulent Margrethe Kähler, Ældre Sagen:
– Jeg har siddet i en forskergruppe på Syddansk Universitetscenter, hvor en af hovedkonklusionerne faktisk var, at det er en superdårlig idé at adfærdsvanskelige demente og ikke-demente bor sammen. De ikke-demente føler sig generet af de demente, som måske lægger sig op i sengen til dem og går til angreb på dem seksuelt.
Ifølge Margrethe Kähler er der gode erfaringer med at samle adfærdsvanskelige demente i små, specialiserede enheder. Hun siger, at ti procent af de ældre over 80 år har et behov for en demensbolig.
Men på landsplan er der kun demensboliger til to procent af dem, viser tal fra Danmarks Statistik.
– Man skal bygge og indrette nogle flere boliger, som er en slags små bofællesskaber eller bo-enheder, og så skal man skaffe personale, der er trænet. Det er simpelthen for ærgerligt, at man ikke forstår, hvor vigtigt det er, siger Margrethe Kähler.
2
Fakta
>Vold og trusler
Arbejdstilsynet har i et år haft fokus på det psykiske arbejdsmiljø i hjemmeplejen og på døgninstitutioner.
I den forbindelse har de truffet omkring 147 afgørelser om vold, trusler og traumatiske hændelser.
En kortlægning foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at medarbejdere på institutioner for voksne – primært ældrepleje – er den gruppe, der trækker mest på sygesikringsydelser som læge og tandlæge med et merforbrug end gennemsnittet på 32,7 procent.
Samtidig har medarbejderne suverænt det største forbrug af psykofarmaka og antidepressiv medicin med et merforbrug på 52 procent.
Demensboliger
Ifølge Ældre Sagen bør der være demensboliger til ti procent af befolkningen over 80 år, men i praksis er det langt lavere. Nedenfor fremgår antallet af demensboliger, og i parentes er tallet sat i forhold til antallet af borgere over 80.
Esbjerg 239 (6%)
Haderslev 77 (3%)
Varde 64 (3%)
Kolding 90 (3%)
Tønder 53 (3%)
Vejen 43 (2%)
Billund 7 (1%)
Der er ikke indberettet tal til Danmarks Statistik fra Fanø, Sønderborg og Aabenraa.
Kilde: Danmarks Statistik/Ældre Sagen
Arbejdstilsynet har i et år haft fokus på det psykiske arbejdsmiljø i hjemmeplejen og på døgninstitutioner.
I den forbindelse har de truffet omkring 147 afgørelser om vold, trusler og traumatiske hændelser.
En kortlægning foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at medarbejdere på institutioner for voksne – primært ældrepleje – er den gruppe, der trækker mest på sygesikringsydelser som læge og tandlæge med et merforbrug end gennemsnittet på 32,7 procent.
Samtidig har medarbejderne suverænt det største forbrug af psykofarmaka og antidepressiv medicin med et merforbrug på 52 procent.
Demensboliger
Ifølge Ældre Sagen bør der være demensboliger til ti procent af befolkningen over 80 år, men i praksis er det langt lavere. Nedenfor fremgår antallet af demensboliger, og i parentes er tallet sat i forhold til antallet af borgere over 80.
Esbjerg 239 (6%)
Haderslev 77 (3%)
Varde 64 (3%)
Kolding 90 (3%)
Tønder 53 (3%)
Vejen 43 (2%)
Billund 7 (1%)
Der er ikke indberettet tal til Danmarks Statistik fra Fanø, Sønderborg og Aabenraa.
Kilde: Danmarks Statistik/Ældre Sagen
Kommentar til artiklen
Seneste nyt
