Når de unge ikke kan købe alkohol stjæler de den i stedet
GRINDSTED: I sidste uge var der endnu et tyveri af an kasse øl fra et uaflåst skur i en have. Denne gang på Enevej i Grindsted. Den slags tyverier bliver der flere og flere af, og politiet har en ret god fornemmelse for, hvorfor. De helt unge på 13-15 år holder private fester, fordi de ikke kan få alkohol ude i byen.– Der er åbenbart opstået en tendens blandt de unge, når de holder private fester. Når de skal have alkohol, går de så på garagerov rundt i kvartererne for at finde noget. Mange har jo en kasse øl stående uden for. Så vi er ret sikre på, at det er sådan det foregår. Det er også, hvad vi hører fra de unge mennesker selv, siger vicepolitikommissær hos Politiet i Billund, Carsten Ørum.
– Så hvis man gerne vil have sine øl i fred, så er en hængelås nok en god idé, siger Carsten Ørum.
Selv om det kan virke harmløst at snuppe en kasse øl fra genboens garage er det en lovovertrædelse. Når der ikke er lås på kaldes det tyveri i modsætning til indbrud. Men begge dele er lovovertrædelser og giver en plet på straffeattesten, forklarer Carsten Ørum.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis





