Minister roser jobcenters lokaler og resultater
VARDE: Der var masser af ros fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen til både indretningen af Jobcenter Varde og centrets arbejde med at få de ledige ud på arbejdsmarkedet igen.Han roste også Varde Kommune for at have etableret et samarbejde på tværs af både udvalg og forvaltninger med fokus på de unge.
– Det er vigtigt med en ekstra indsats overfor de unge. Mange unge mangler nemlig en uddannelse og har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er de i fare for at blive tabere, sagde ministeren, inden han klippede snoren over til det nye Jobcenter Varde. Formand for Arbejdsmarked og Integration, Thyge Nielsen, tog tråden op.
– Vi har i de seneste uger fået rigtig mange unge ind på centret uden arbejde, uden uddannelse og uden medlemsskab af en A-kasse. Det har været lidt for nemt at gå fra 9. klasse ud som arbejdsmand. Det svier til dem nu, og vi skal have målrettet indsatsen mod dem, sagde Thyge Nielsen.
Læs mere i JydskeVestkysten eller e-avisen tirsdag.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis







