Det var optiMalt’a Danmark

FODBOLD: 3-0 og kom så med Albanien.
Landsholdet gjorde det, landsholdet skulle gøre, slog Malta, hentede tre point – og alt andet er sådan set flintrende, tordnende ligegyldigt.

Og jo, det kan godt være, at Preben Elkjær har ret, når han ikke kan se nogen fremgang på landsholdet og generelt ikke er imponeret over niveauet, men kære Preben, kig på stillingen og konstater sammen med alle os andre, at Danmark lige nu ligger mere end lunt i svinget i opløbet om VM-billetten.

Er det ikke det eneste, der tæller?
Selvfølgelig er det da det.

Og kom så ikke med den der med, at med det landshold kan vi alligevel ikke stille noget op ved et VM. Lad mig minde alle om, at vi med et landshold af lignende kvalitet engang er blevet europamester.

Så drop sortsynet, frem med klarsynet og erkend, at en nation som Danmark skal være himmelråbende, jublende lykkelig over at føre en VM-gruppe med Sverige, Ungarn og Portugal som de nærmeste konkurrenter. I øvrigt konkurrenter, der hver for sig heller ikke just imponerer. Og i øvrigt efter tre af fire kampe på udebane.

Og så er det lige igen, jeg spørger:
Hvem er det egentlig lige, vi sammenligner os med?
Hvem er det, vi skal overgå, for at imponere koryfæer som Elkjær?
Er det i virkeligheden stadig det evindelige opgør med fortiden og 80’er-nostalgi, der ikke er afsluttet og lagt bag nogen af os?

Hvis det er det, så lad mig da også minde om, at den gode Elkjær og hans kampfællers vej til den første slutrunde for 25 år siden blandt andet gik over en svineheldig 2-1-sejr i Luxembourg. Imponerende? Næh, men det var nok.

Det var 3-0 altså også for Morten Olsens hold i aftes. Et hold, der som håbet – i hvert fald i min verden – stillede op med både Nicklas Bendtner og Søren Larsen. De to spillere, der under træningen havde virket bedst af alle til den disciplin, der frem for nogen var i fokus i aftes – at lave mål.

Og Søren Larsen skulle ikke bruge mere end 23 minutter til at vise træner Olsen, at det var rigtigt set af ham at se stort på, at Larsen kun spiller 5. divisionsbold i Frankrig til daglig – han er der bare, når det gælder landsholdet.

Lørdag aften med to mål på 23 minutter. Først efter et fladt indlæg fra Dennis Rommedahl, og lidt senere efter en lang Martin Jørgensen-aflevering, der sejlede over det maltesiske forsvar og efterlod Larsen med en øvelse, han vel mestrer bedre end alle andre danske angriber, at score tæt under mål.

Måske det var derfor det maltesiske publikum havde indledt kampen med Rod Stewarts "I am sailing" yndigt udsat for trækbasun – det sejlede virkeligt, Maltas forsvar.

2-0 gav danskerne en rar indre ro, men at påstå, at kampen var under fuld kontrol var alligevel en stramning – af én bestemt grund. Han hed Michael Mifsud. Barnsley-angriberen, der får Dennis Rommedahl til at se tung ud i optrækket.

Ham fik de simpelt hen aldrig fat i – hverken på den defensive midtbane eller i forsvaret. Mifsud kreerede helt alene én rigtig stor chance – umiddelbart før danskernes første mål – og tre-fire giftige opløb, der ganske vist aldrig endte i farlige afslutninger, men som med bedre holdkammerater til den gode Mifsud kunne have gjort rigtigt ondt på danskerne. Og burde malteserne ikke have haft mindst et straffespark før pausen?

Nå, det er Schnee von gestern, som de siger i Tyskland – 2-0 ved pausen var på baggrund mere end godkendt for danskerne.

2-0 kunne være blevet til 3-0 i løbet af de første 10 minutter af anden halvleg med gode chancer til Rommedahl og Jonas Borring, der var blevet skiftet ind for en skadet Nicklas Bendtner efter en halv time, men nu bevarede vi den lille- lille- lillebitte antydning af spænding langt hen i kampen.

Også fordi den danske defensiv – og det var altså ikke kun de bageste fire – så sårbar ud. Stod i flere situationer helt skævt, og et bedre hold end Malta havde fået mere ud af de muligheder, der bød sig.

Nu lykkedes det hjemmeholdet at komme igennem de 90 minutter uden en eneste afslutning med kvalitet, og på den baggrund kunne der i sagens natur absolut intet indvendes mod den danske sejr, der så jo så blev på 3-0, da Morten Nordstrand få minutter før tid udnyttede Jonas Borrings fine oplæg.

Halvlunken præstation, 3-0, tre point, suveræn førsteplads i gruppen – det var optiMalt’a Danmark.