Her er verdens 20 skønneste kvinder
Fredag:
17º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede
Miljøminister Troels Lund Poulsen blev i går sat grundigt ind i detaljerne i Babcock & Wilcox Vølunds forbrændingsteknologi, så han kan være ambassadør for virksomheden på sine to årlige fremstød i Kina. – Jeg prøver at blive klogere på området, så jeg kan hjælpe Vølund ved at åbne nogle døre, sagde ministeren på fabrikken.

Vølund boltrer sig i disse miljøtider

vi hyrer: Krisen er gået udenom Babcock & Wilcox Vølund i Esbjerg, der med 375 ansatte aldrig har været større og lige nu får tre nye medarbejdere hver måned, nogenlunde ligeligt fordelt på smede og funktionærer.

– Affaldsforbrænding slår to fluer med et smæk, for hele verden slås med for meget affald og mangel på energi, siger administrerende direktør John Veje Olesen om baggrunden for væksten.

– Det amerikanske miljøministerium har regnet sig frem til, at kraftvarmeværker baseret på affaldsforbrænding er den mest miljørigtige måde at producere energi på, siger Peter Laursen, ansvarlig for de licensaftaler, der er virksomhedens måde at ekspandere på udenfor Europa.

– De næste ti år bliver Kina et af vores helt store vækstområder. Vores partner har projekter i støbeskeen til forbrænding af 20.000 ton affald dagligt, det er det dobbelte af den mængde affald, der forbrændes i hele Danmark, siger Peter Laursen.

Kina er enormt, potentialet næsten uendeligt, og i går var miljøminister Troels Lund Poulsen (V) forbi, for om muligt at hjælpe Vølund yderligere frem:

– Jeg har som miljøminister besluttet at hjælpe danske virksomheder ved to årlige rejser til Kina. Både for dansk erhvervs og miljøets skyld, for det vil da være tåbeligt ikke at kapitalisere det forspring, Danmark har, når man samtidig gavner miljøet, siger Troels Lund Poulsen.

– Faktisk er vores anlæg så rene, at luften, der kommer ud af vores skorstene, er renere, end den luft folk indånder i en del af de kinesiske storbyer, siger salgsdirektør Kenneth Jørgensen om perspektivet.



4



Fakta
>SERIE: VI HYRER
I den kommende tid sætter avisens erhvervsredaktion fokus på virksomheder, der går modsat finanskrisen. Altså dem, der trods krisen mærker fremgang og succes, ovenikøbet ved at hyre folk.
Søger du folk og oplever fremgang i en krisetid? Eller er du ansat på en virksomhed, som ansætter? Så skriv og fortæl os om det.
Mail på vihyrer@jv.dk
Se også vores oversigtskort på www.jv.dk/erhverv, hvor vi viser de virksomheder, som vi ansætter lige i øjeblikket – og som vi kender til.
>DE HYRER
Cimber Sterling, Sønderborg: flyteknikere.
Lego, Billund: medarbejdere i produktionen.
Legoland, Billund: 600 sæsonarbejdere.
Lalandia, Billund: 250 medarbejdere.
AG Electric, Christiansfeld og Aabenraa: to elektrikere.
Solar, Kolding: 60 it-specialister.
Itplaneten, Varde: it-specialister.
Pharma Nord, Vojens: produktionsmedarbejdere og specialister.
Jensen&Jensen, Esbjerg: tømrere.
Wave Star Energy, Sønderborg: ingeniørere og teknikere.
Focon A/S, Sønderborg: finanschef, salgsfolk og ingeniørere.
Babcock, Wilcox og Vølund, Esbjerg: smede og ingeniørere.
Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: