87-årig død efter brand i lejlighed
brand: Carl Langholz, Frydendal 11, Aabenraa, er død efter de skader han pådrog sig, da der for godt en uge siden udbrød brand i hans lejlighed. Carl Langholz blev efter branden overført til Rigshospitalet. Han blev 87 år.Carl Langholz's liv var bøger og billeder af slægten. Bøgerne stod på reoler og fyldte næsten hver en ledige plads i lejligheden. Hvor der ikke var bøger, havde han billeder af sin slægt – familiemedlemmer der levede for mange, mange år siden.
Carl Langholz gemte også andre minder, blandt andet et billede af en køn, ung pige. Hans første kæreste.
– Det blev ikke til noget. Hun syntes ikke, jeg var praktisk nok, fortalte han for et par år siden.
Men minderne var gode at have.
Carl Langholz var født i Fogderup i Ravsted Sogn. I sine unge år studerede han i nogle år historie, dansk og tysk ved universitetet i København. Siden uddannede han sig til bibliotekar. Han arbejdede som bibliotekar i Thisted og Viborg. Fra 1962 og frem til pensioneringen var han ansat ved biblioteket i Skive og siden Skive Byarkiv.
I 1990 vendte han tilbage til Aabenraa.
Skriv en hilsen til de pårørende her
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




