Vildsvin og mårhunde breder sig sydfra
Vildsvinet uddøde i Danmark som fritlevende for 200 år siden, men breder sig nu stærkt i Tyskland. Vildsvinene krydsede således Kielerkanalen for omkring fem år siden og har siden bredt mod nord, og forventes i de kommende år at krydse den danske grænse. Ikke kun i form af strejfende enkeltdyr, men også i form af faste bestande.Dermed er vildsvinet ved at indvandre til Danmark sammen med bisamrotten, vaskebjørn og i særdeleshed mårhund, som i disse år breder sig voldsomt nordpå gennem Slesvig-Holsten.
Ifølge tyske erfaringer kan disse dyrs videre udbredelse ikke standses gennem jagt. Da de er nataktive kan de i Tyskland jages om natten. Dette tillader den danske jagtlov ikke!
Mårhunden er, i lighed med dræbersnegle, mink og vaskebjørne, en såkaldt invasiv art som er uønsket i Danmark. Den udgør en trussel for den danske natur. Bl.a. fordi den æder truede dyr som f.eks. padder og tager æg og unger fra jordrugende fugle. Hertil kommer, at mårhunden muligvis vil kunne fortrænge andre rovdyr som f.eks. ræv, lækat og ilder, og desuden sprede farlige sygdomme.
Der er allerede flere forekomster af mårhund i det vestlige Jylland. Her er mindst 14 mårhunde enten blevet skudt eller kørt ned.
Skov-og Naturstyrelsen appellerer til jægerne om at være opmærksomme på mårhunde, som må jages hele året.
Informationsmøde om mårhunde
Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening indbyder nu til et fælles informationsmøde om mårhunde i Vestjylland. Baggrunden for mødet er det stigende antal mårhunde som enten bliver observeret, skudt eller påkørt i Vestjylland. Mødet finder sted den 30. marts kl. 19.30 2009 på Dejbjerglund Efterskole ved Skjern.
Mårhunden er også uønsket i Sverige
Det svenske Jægerforbund har fået 2,5 millioner svenske kroner til at forsøge at standse mårhundens udbredelse fra Finland, melder Sveriges Radio P4. Pengene benyttes til at ansætte jægere samt bygge fælder!
Live-kamera med vildsvin, mårhunde m.v.
I en skov i Estland er der opsat et live-kamera ved en foderplads. Her kan man om aftenen og natten ofte se både mårhunde og vildsvin live. Askov-Malt Jagtforening har et link til dette kamera på sin hjemmeside: http://www.askovmalt-jagt.dk
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




