Politiet efterlyser vidner til røverier
OPDATERET 12.15: Med få minutters mellemrum røvede en mand tirsdag aften to dagligvareforretninger i Ølgod.Klokken 18.56 kom den maskerede mand ind i Super Spar på Torvet i Ølgod. Her truede han personalet med en pistol og en kniv og fik udleveret 5800 kr. Manden løb fra stedet og – viste det sig – over til SuperBrugsen, som også ligger på Torvet i Ølgod. Her kan man se på overvågningsbilleder, at han selv gik i kassen og stjal penge. Det drejer sig om cirka 18.000 kr.
Fra SuperBrugsen forsvandt han. Ingen har set hvordan, men vidner har set en mistænkelig hvid varebil eller kassevogn parkeret på Torvet. Under alle omstændigheder vil politiet gerne høre fra chaufføren.
Politiet vil gerne i kontakt med alle, der har set eller oplevet noget mistænkeligt, der kunne have med røveriet at gøre.
Et af kendetegnende ved manden er, at han bare en sort sko venstre fod og en hvid sko med sorte snørebånde på højre fod. Det ser man tydeligt på overvågningsbillederne.
Ellers er signalement:
· Ca. 180 cm høj og slank af bygning, usoigneret.
· Smalt ansigt, kort mørkt hår, muligvis med bakkenbarter, store buskede øjenbryn, muligvis udstående ører
· Iført beige/lysebrun jakke til livet, lyse/hvide bukser, muligvis joggingbukser, og hvide handsker
· Sort cap med hvide udluftningshuller i hattepulden samt hvid knap øverst på hatten, hvid kant på skyggen, hvid påskrift eller mærke foran og hvidt mærke i nakken
· Maskeret for underansigtet med langt rødt halstørklæde med frynser i enderne. Halstørklæder var så langt, at det gik til livet.
· Medbragte hvid rygsæklignende taske med sorte bæreremme og påskriften USED, samt yderligere ulæselig sort skrift..
· Bevæbnet med sort pistol med samt stor kniv med sort skaft.
· Ifølge vidner talye han i den ene forretning dansk og i den anden gebrokkent dansk.
Hvis man har oplysninger til politiet, skal de gives til lokalpolitiet i Varde på tlf. 114.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis






