”Ferie for Alle 09” i Herning Messecenter var godt besøgt. Sønderjyske Madglæder til alle!
”Sønderjyske Madglæder” var også med på en stand. Weekendens feriemesse ”Ferie for Alle 09”, der blev afholdt i Herning Messecenter, var et tilløbsstykke.Næsten 60.000 gæster besøgte Messecentret, hvor der var oplevelser for enhver smag.
Bland udstillerne var Inken Thaysen Aabenraa, fra foreningen ”Sønderjyske Madglæder” der havde taget opstilling sammen med de fire sønderjyske turistbureauer.
Inken Thaysen fortæller, at en stor del af de besøgende lagde vejen forbi den sønderjyske fællesstand.
En stor skare af interesserede gæster besøgte dagen igennem præsentanter fra ”Sønderjyske Madglæder”. Her blev der uddelt smagsprøver og solgt produkter til den helt store guldmedalje, hvor foreningens folder også blev revet væk. Det kunne en tilfreds Inken Thaysen berette til Jydske Vestkystens borgerjournalist, der også oplevede de mange gode sønderjyske tilbud.
- I en tid, hvor danskerne har stor fokus på det hjemlige feriemarked, er ferietilbud, der er krydret med masser af gode smagsoplevelser og unikke historier, lige noget feriegæster efterlyste, fortæller Inken Thaysen.
Gæsterne viste stor interesseret for de mange gode tilbud fra Sønderjyske Madglæder. Det man kunne opleve var lige fra et besøg på Danmarks mindste gårdmejeri, økologisk bondegårdsferie til besøg på dambrug, hvor der kan fanges fisk til aftensmaden.
- Uden tvivl er alle vore forslag, noget de kommende sønderjyske turister tog imod med kyshånd, sagde en tilfreds Inken Thaysen.
På billedet ses Inken Thaysen (th), der giver en grundig orientering om "Sønderjyske Madglæder".
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––-
Fakta om foreningen Sønderjyske Madglæder:
I efteråret 2004 bliver der indkaldt til et møde arrangeret af Karsten Jensen, Leader+ koordinator i Sønderjylland og lokale fødevareproducenter.
Formålet med mødet var at skabe et samarbejde omkring fælles markedsføring af kvalitetsfødevarer i Sønderjylland. Dette skulle bl.a. ske ved at lave en brochure, der præsenterer de lokale fødevareproducenter og afholde markeder, hvor lokale kvalitetsfødevarer vil blive markedsført og solgt.
I februar 2005 afholdes stiftende generalforsamling i den forening, der siden hen kommer til at hedde Sønderjyske Madglæder.
Se mere på hjemmeside: www.madglaeder.dk
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




