64-årig føler sig forfulgt af boligforening og naboer

STOLLIG: Fra vejen ligner det en forfalden campingvogn, der bare venter på at blive hentet og ende sine dage som skrot.

Den hvide farve er efterhånden dækket af det skidt, som vejret har trukket hen over den, og ruden ud til vejen er revnet.

Hullet er lappet med to paptallerkner. De skal sørge for, at varmen ikke fiser ud, for inde i vognen bor en 64-årig mand for tiden.

Det er nu 18 dage siden, han blev smidt ud af sin andelsbolig på Kromai i Løjt Kirkeby, og han tænker stadig tilbage på dagen med gru.

– De kom lige pludselig og tømte min lejlighed. Foged og politi. De tog alle mine ting. Private effekter og møbler. Jeg smuttede, da de truede mig med også at tage min hund, fortæller Rikardt Jensen og får tårer i øjnene.

– Jeg er virkelig ikke typen, der tuder normalt, men det kommer jeg til for tiden, siger han og skynder sig at tørre tårerne væk.

Den 26. januar kom politiet og en foged fra retten i Sønderborg og bankede på hans dør om eftermiddagen.

Rikardt Jensen skulle forlade lejligheden. Det var beskeden efter, at han i flere år har kæmpet med boligforeningen om at få lov til at blive.

I flere omgange har naboer klaget over Rikardts have, som de mente rodede, og de klagede over hans tre volierer med duer i.

Fuglene lugtede, mente de.

Boligforeningen sendte flere advarsler til Rikardt, og han fik da også styr på haven, men senere blev duerne og rodet igen et problem.

– Jeg mener ikke selv, at jeg har nogen fjender. Men på et tidspunkt flyttede en kvinde ind ved siden af mig, og det var hende, der begyndte at klage over mig og samlede falske underskrifter mod mig.

– Hun fik flere af de andre med på det, men eftersom man ikke kan se ind i min have, forstår jeg ikke, hvorfor det generede dem så meget, for duerne larmede ikke, og de lugter altså heller ikke.

– Det hun kunne lugte, var svinefarmen ved siden af, men den ejede hendes eksmand og så har hun måske villet dække over det, siger Rikardt Jensen, der både havde en mindre flok duer i haven på Kromai og en større flok i volierer ved campingvognen, som han har haft stående til når, han var ude for at se til duerne.

For tre måneder siden fik Rikardt en ballonudvidelse efter at have haft en blodprop i hjertet.

Det var blandt andet årsagen til, at han ikke mødte op i Vestre Landsret i december, hvor han ellers havde anket dommen om, at han skulle flytte ud af sin lejlighed.

Nu føler han sig uretfærdigt behandlet af både systemet og de naboer, der i sin tid klagede over ham.

– Jeg føler, de kørte retssagen hen over hovedet på mig. Jeg var villig til at flytte, men jeg havde brug for mere tid til at finde et sted, for jeg vil gerne blive herude på landet, så jeg kan passe mine duer.

– Da de kom for at hente mine ting, troede jeg, at de var der for at aftale, hvornår jeg skulle være ude, så jeg var ikke forberedt på det her, siger han og fortsætter.

– Jeg har i flere år følt, at boligforeningen gerne ville af med mig, fordi jeg tidligere tog kampen op og kæmpede for, at vi fik lov til at have husdyr i boligerne.

– Jeg blev stædig, da de sagde, jeg ikke måtte have duer. Jeg kunne godt have taget dem herud i de store volierer, men jeg lod dem blive i haven, for at vise, at jeg gerne vil have de samme rettigheder, som man har andre steder, siger han.