Her er verdens 20 skønneste kvinder
Fredag:
11º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede
Danske butikker vil ikke være skraldespand for danskernes tyske dåser.

Butikker vil ikke være dåseskraldespand

pant: En plan om at indføre pant på tyske øl- og sodavandsdåser mødes med skepsis. Dansk detailhandel vil ikke være skraldespand for udenlandske dåser.

De danske supermarkeder og købmandsforretninger vil ikke være skraldespand for danskernes indkøb af bjerge af sodavand og øl på dåse i Tyskland.

Det er meldingen fra købmandsbranchen og Coop i kølvandet på miljøminister Troels Lunds Poulsens (V) ønsker om, at danskerne skal betales dåsepant i Tyskland.

Hidtil har det 400 millioner store årlige køb af tyske drikkedåser været uden pant på grund af en særordning i det dansk-tyske grænseland.

Men miljøminister Troels Lund Poulsen (V) forsøger nu til gavn for den danske natur sammen med de tyske myndigheder at strikke en ordning på plads. Den skal betyde, at der fremover betales pant i Tyskland, og kunden får så senere pengene retur i Danmark.

– Hvorfor skal 7000 butikker i Danmark, der ikke har tjent penge på de mange dåsebajere og sodavand stå med administrationen af en pantordning, spørger udviklingskonsulent Claus Bøgelund Nielsen fra
De Samvirkende Købmænd (DSK).

Han siger til Ritzau, at branchen meget gerne vil konkurrere med tyske kolleger.

– Men det kræver en harmonisering af såvel moms, afgifter som pantregler. Et fælles EU-pant- og retursystem kan være en god idé, siger han.

Sammen med Coop og Dansk Supermarked undrer købmændene sig over, at miljøministeren spiller ud over for sin tyske kollega uden at have drøftet forslaget på forhånd med hverken bryggerier eller detailhandlen.

Hos Dansk Retursystem, der drives af bryggerierne, og som modtager flasker af plast og glas samt dåser købt i Danmark, er man indtil nu ikke orienteret om den mulige nye pantordning.

I 2007 modtog returautomaterne i butikkerne tilsammen 300 millioner dåser i Danmark.

– Vi kender ikke det nye initiativ og kan derfor endnu ikke kommentere det, siger markeds- og kommunikationschef Inge Fisker.

Fordi de 400 millioner øl- og sodavandsdåser ender i skraldespanden eller i vejgrøfter udgør de et miljøproblem. Derfor har de seneste tre-fire danske miljøministre forgæves forsøgt at strikke et nyt pantsystem sammen.

– Hvis man køber dåser i Tyskland, skal der være pant på dem, og man skal kunne få panten tilbage i Danmark. Som det er i dag, eksporterer tyskerne et miljøproblem til Danmark, mener Troels Lund Poulsen.

Han har haft den danske ambassadør i Berlin, Carsten Søndergaard, på diplomatisk rundrejse for at bearbejde tyskerne. Og signalerne er positive.

– Tyskerne er parate til at tale om en løsning på grundlag af en model, hvor grænsehandlen integreres i det danske pantsystem, oplyser Carsten Søndergaard, og Troels Lund Poulsen har inviteret sin tyske kollega til møde i nær fremtid i København.

Købmændene ser flere problemer i et »grænseoverskridende pantsamarbejde«. Eksempelvis kan man ikke blot bruge dansk pantmærke i Tyskland, hvor panten er 25 eurocent eller cirka 1,87 krone pr. dåse. I Danmark er panten en krone pr. dåse. Desuden frygter detailhandlen svindel med pantmærket, ligesom man rejser spørgsmålet, hvor grænsen skal gå, hvor mange tyske butikker vil være omfattet, og hvor langt mod syd.



4



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: