Johnny Hansen fra Kandis ønsker en pause uden presse
NØRRE NEBEL: Kandis-hittet »En lille ring af guld« introducerer, at nu er orkestret på scenen. Ti sekunder senere er dansegulvet i sportshallen i Nørre Nebel fyldt op.Kandis har fuld gang i en turné, hvor bandet spiller hver fredag og lørdag - resten af 2009. Lørdag var det populære danseband altså i Nørre Nebel, hvor forsanger Johnny Hansen var i topform på scenen oven på den tragedie, der ramte hans familie i december.
Trods energien på scenen ønsker Johnny Hansen en pause fra at snakke med pressen, som har haft stort fokus på sangeren fra Thy i de seneste måneder.
Den 23. februar udgiver orkestret et album, Kandis Live 2.
– Der bliver holdt et pressemøde den 1. marts i forbindelse med det nye album. Der vil Johnny Hansen igen udtale sig til pressen, siger manager Rigo Nielsen, der er indehaver af firmaet Musikevent i Thisted, der stod for lørdagens koncert i Nørre Nebel.
Indtil da har Johnny Hansen meget let ved at holde dampen oppe hos publikum, og koncerten varede fra klokken 20.30 til klokken 02.00. Det er meget forskellige mennesker med temmelig forskellig alder og baggrund, der møder op ved Kandis-koncerten.
Lige fra hollændere, der har købt gårde i området, til grupper fra bofællesskaber ledsaget af pædagoger. Alle myldrer de konstant ud på hallens dansegulv.
Læs mere i JydskeVestkysten eller e-avisen mandag
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis







