20. 12. 2007 15:13

Eventyret om en avis

Kiende, hvad der foregaar i Verden og allermest i sit eget Fædreland og den Provincie, man bor i - det vigtigste og betydeligste, der forefalder i denne Vendekreds, dog ei saa indskrænket, at samme jo tillige indeholder noget for alle Stænder og Fag, ligesom Rummet tillader det.

De høje mål satte dr. med og justitsråd Peter von Westen sig, da han den 6. januar 1786 for første gang sendte Ribe Stiftstidende på gaden. Udgivererklæringen beviser, at von Westen var en mand med visioner.

Faktisk kunne de samme ord i sprogligt moderniseret form - at ville fortælle om verden, landet og lokalsamfundet for alle områdets borgere - så udmærket beskrive JydskeVestkystens vilkår den dag i dag.

Men så forudseende Peter von Westen end var, har han dog næppe forestillet sig, hvad hans publikation ville have udviklet sig til mere end 200 senere - nemlig JydskeVestkysten.

Kampen om Sønderjylland

Historien om JydskeVestkysten handler ikke kun om aviser, men også om de vidt forskellige vilkår i den region, der nu er vores. Det er blandt meget andet historien om Danmarks ældste by, Ribe, med dens Stiftstidende, det er historien om Danmarks yngste storby, Esbjerg, med Vestkysten, om Kolding-egnens kamp mellem Højre og Venstre samt mellem partiernes respektive blade Kolding Avis og Kolding Folkeblad. Og så er det historien om en helt anden kamp, nemlig den mellem nationer og kulturer i Sønderjylland.

Sprogligt og nationalt har hertugdømmet Slesvig - og dermed også det nuværende Sønderjylland - eksisteret under andre vilkår end resten af vores land. I århundreder har landsdelen rummet indbyggere, der talte dansk og var danske af sind, mens andre både talte og følte tysk. Og så var - og er - der alle tænkelige facetter ind imellem - mennesker med sønderjysk som modersmål og tysk nationalfølelse, tysktalende, danske patrioter - og ikke at forglemme friserne med egen kultur og eget sprog i den vestlige del af Slesvig.
[img=images/2.gif][/img]
Denne sproglige og kulturelle mangfoldighed oplever langt de fleste indbyggere nord og syd for grænsen i dag som en berigelse. Men inden det kom så vidt, var det en hård, indre og ydre kamp for alle - både for danske, tyske og de, der oprindelig mest følte sig som slesvigere uden at have en aldeles afklaret holdning til det overordnede nationale spørgsmål.

Aviserne mellem Kongeåen og Ejderen har været ramme om denne kulturkamp. Og med et navn så forpligtende som Dannevirke er det indlysende, at det dansksprogede blad i Haderslev siden første udgave den 15. juni 1838 så det som sin opgave at være et sprogligt og nationalt bolværk - ganske som det "rigtige" Dannevirke gennem mere end 1000 år var forsvarsvolden mellem Danmark og de sydlige naboer.

Men Dannevirkes volde formåede som bekendt ikke at holde stand, da det til sidst blev blodig alvor i 1864. Derfor kom aviser som Dannevirke og de øvrige dansksindede blade til at spille en uendelig vigtig rolle under til dels ubarmhjertigt hårde vilkår i tiden mellem 1864 og Genforeningen i 1920.
(til top)

Kamp i Kolding

Nord for Kongeåen var der også kamp - ikke mellem nationer, men mellem livsanskuelser. Her startede Kolding Avis i 1849 som en konservativ avis, der holdt af alt, der var dansk, normalt og velkendt, men til gengæld ikke brød sig om de krav om frihed og lighed, der netop på den tid udløste revolutioner og opstande i det meste af Europa. Til gengæld fængede de liberale ideer hos læreren Chresten Berg, der blev født i 1829.

Berg blev valgt til Folketinget i 1865 og udviklede sig til en af Venstres ledende skikkelser. Han indså snart, at den politiske kamp for borgerlige frihedsrettigheder ikke kun kunne kæmpes i parlamentet, men skulle vinde tilslutning blandt menigmand via pressen. Så i 1871 stiftede Berg Kolding Avis' politiske modstykke, Kolding Folkeblad, som det første dagblad i noget, der under navnet De Bergske Blade skulle udvides sig til et landsdækkende, liberalt orienteret bladimperium.
(til top)

Redaktør bag tremmer

Ganske vist døde Chresten Berg i 1891 svækket af følgerne efter det fængselsophold, der også blev en konsekvens af hans kamp mod Højre-regeringen. Men som en del af JydskeVestkysten lever hans avis endnu i Kolding - hvor Berg såmænd også stadig er synlig i gadebilledet. Hans statue på torvet er nemlig det første syn, der møder rejsende, når de træder ud fra banegården.
(til top)

Vestkysten fødesI 1917 sker der igen noget spændende. Vi skal vestpå og til Esbjerg. Her går en række Venstre-folk sammen for at lave en ny avis. For selv om Venstre var den stærkeste politiske kraft i det vestjyske, var egnens største avis socialdemokratisk med den konservative Ribe Stiftstidende som en politisk modpol, venstrefolkene heller ikke satte synderlig pris på. Næ, så hellere oprette en helt ny avis ved at slå en række små blade sammen. Som tænkt så gjort, og Vestkysten var født.

Vestkystens historie blev præget af flere stærke og karismatiske ledere. Blandt dem var chefredaktør Knud Rée, der blev minister og medunderskriver af grundloven i 1953. Som politiker var Knud Rée med til at sætte stort præg på nationens udvikling. Men som bladmand fik han indflydelse på dansk retskrivning i det univers, han regerede. For i 1948 bestemte retskrivningsreformen, at vi ikke længere skulle stave navneord med stort - det havde vi ellers gjort hidtil, og vi kunne også kun stave mayonnaise på netop den måde - Nuvel! Knud Rée besluttede, at uanset retskrivningsreform og alle eventuelle senere ændringer i sproget skulle tre ord altid staves med stort i hans avis. De tre ord var naturligvis Vorherre, Venstre og Vestkysten. Sådan.
(til top)

Tilbage til historien! Der er meget, vi skal nå endnu.

Over Kongeåen

Vi skal til 1929. På det tidspunkt var det ikke kun nationale, men også politiske skel, der delte befolkningen og pressen. En række af de gamle, danske aviser i Sønderjylland fandt deres ståsted hos Venstre, ligesom der blev oprettet en dansk, socialdemokratisk presse. Til gengæld stod de konservative svagt på avissiden, og her besluttede den, dengang erklæret konservative avis, Berlingske Tidende, at noget måtte ske.

Gennem opkøb og sammenlægning af mindre, konservative aviser som Kolding Avis, Haderslev Stiftstidende samt enkelte andre små konservative aviser i blandt andet Fredericia skabte Berlingske Tidende dagbladet Jydske Tidende.

Selv om genforeningen med Sønderjylland var baggrunden for Jydske Tidendes oprettelse, fik Jydske Tidende dog ikke hovedsæde i landsdelen. Endnu var forholdene i Sønderjylland set fra den berlingske synsvinkel fortsat så uvisse, at Jydske Tidende fik sit hovedsæde i Kolding og først mange årtier efter Anden Verdenskrig flyttede til Sønderjylland, nærmere betegnet Aabenraa.

Men da konflikten med den store nabo for alvor brød ud, ramte den jo langtfra kun Sønderjylland. Hele Danmark blev besat, og besættelsens fem år kom til at sætte et dystert præg på pressens vilkår. Tysk censur og besættelsesmagtens påbud lå som et tungt åg over det frie ord.
(til top)

Mord på det frie ord

Kunne trangen til frihed under besættelsen ikke trives åbent i avisernes spalter, ulmede det til gengæld under overfladen. I den illegale presse taltes besættelsesmagten midt imod. Og det blev ikke ved ordet, men kom også til håndfast modstand med sabotage og andre aktioner.

Tyskernes brutale reaktion var terror mod civile mål. Det kom også et af vores bladhuse til at mærke. Natten til den 16. september 1944 placerede besættelsesmagtens håndlangere 80 kilo sprængstof ved rotationspressen på Kolding Folkeblad. Ved eksplosionen døde avisens redaktør N. E. Therkilsen, hans 17-årige datter Kirsten og portneren Carl Gejlager.
(til top)

Synlig respekt

Eksplosionen kl. 01.48 satte husets gamle vægur i stå. I respekt er uret aldrig siden blevet sat i gang og hænger stadig i mødelokalet hos JydskeVestkysten i Kolding som en påmindelse om, at det frie ord kan koste den højeste pris, nemlig livet.

Skæbnens ironi er, at aktionen egentlig var rettet mod Jydske Tidende, hvor der i skjul blev produceret illegale blade. Bygningen var imidlertid sikret så godt, at bombemændene ikke kunne trænge ind, og Kolding Folkeblad blev i stedet terrorens mål.

Den 4. maj 1945 skete det endelig! Kl. 20.34 meddeler BBC, at tyskerne kapitulerede i Danmark og Nordtyskland. Danmarks folk og ordet var atter frit.

I modsætning til de mange aviser, der bukkede under for den såkaldte blad-død i årtierne efter Anden Verdenskrig, klarede både Kolding Folkeblad, Jydske Tidende og Vestkysten sig - Jydske Tidende endda så godt at avisen overtog både Dannevirke og Ribe Stiftstidende.
(til top)

Så kom JydskeVestkysten
Men i slutningen af 1980'erne kunne Vestkystens gamle trykpresse ikke længere. Der skulle ny teknik til, og udsigten til en investering i omegnen af 100 millioner kroner fik avisen til at undersøge alternative muligheder. Blandt dem var at få Vestkysten produceret hos Jydske Avistryk i Vonsild, hvor også Jydske Tidende blev fremstillet.

Da de to aviser på den måde kom i dialog, spirede nye visioner frem. For hvad nu hvis man ikke nøjedes med at trykke de forskellige aviser samme sted, men fusionerede til et nyt, slagkraftigt, samejet dagblad for Vest-, Syd- og Sønderjylland med Det Berlingske Officin og Den Sydvestjyske Venstrepresse som ejere af hver deres halvdel?

I dag lyder spørgsmålet enkelt at besvare, og det har efterfølgende vist sig som det eneste rigtige at skabe Danmarks største regionale dagblad som det levedygtige alternativ til de mindre lokalaviser. Men i sin tid var hverken en nem beslutning eller nogen enkel proces at bygge bro over kulturkløfterne mellem to meget forskellige aviskulturer og de landsdele, de to dagblade betjente.

Men lykkes gjorde det, og den første udgave af JydskeVestkysten kom ud til læserne den 15. januar 1991.
(til top)

Ringen sluttes
Vi mangler dog stadig én af de aviser, der i dag udgør vores avis. Ringen sluttes nemlig, da Kolding Folkeblad kom med i 1993 og gjorde det muligt, at JydskeVestkysten kunne dække både Vest-, Syd- og Sønderjylland.

Sådan gik det altså til. Alle de mange ord, 1847 af slagsen for at være helt præcise, og så er vi alligevel ikke engang i nærheden af at få det hele med. Men som vi nu har set, er JydskeVestkysten både Danmarks yngste avis i sin nuværende form, samt med sine rødder tilbage i historien også et af landets ældste blade.

Sådan er historien om JydskeVestkysten - der godt 200 år efter historiens begyndelse har en udgivererklæring, som gamle Peter von Westen nok både ville bifalde og næsten genkende som sin egen:

Bladet er redaktionelt uafhængigt af partier og organisationer og redigeres ud fra et dansk, liberalt og borgerligt grundsyn i respekt for de oprindelige dagblades kristne, nationale, politiske og folkelige tradition.
Hovedformålet med dagbladsudgivelsen er at sikre befolkningen en stærk og levedygtig avis, som både kan formidle nyhedsstof samt folkeligt og kulturelt stof og på betryggende måde være denne befolknings talerør...