Mindeord over Andreas Johansen, Vojens
Mindeord: Preben Perschke skriver på vegne af Vedsted Skatklub, disse mindeord om Andreas Johansen, Vojens:Det var med stor sorg, jeg modtog meddelelsen den 25-01-2009 om, at vor afholdte medlem af Vedsted Skatklub Andreas Johansen stille var sovet ind i en alder af 97 år.
Dres Bager, som han blev kaldt mellem venner, ydede en stor indsats med at bygge Vedsted skatklub op i 1995, hvor han sammen med to andre hjalp med at lære alle de nye medlemmer kortspillet skat.
At spille kort, og især skat, var Dres Bager store lidenskab. Til trods for sin høje alder havde han ingen problemer med at regne spillet ud med meldinger og point, for som Dres altid sagde: »Jeg har jo også spillet skat i 90 år«.
Dres Bager blev klubmester i Vedsted Skatklub fra 1996 til og med år 2000.
Det er et medlem, vi kommer til at savne i Vedsted Skatklub.
Æret være Andreas Johansen minde.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




