Kjeld Zacho Jørgensen fyldte 50 år den 8. januar 2009.
En fanfare for Zacho
Gaver: Han fik ros og anerkendelse i lange baner.Fra sine politiske chefer og fra ledere, han som Region Syddanmarks administrative direktør er øverste chef for. Fra ledere og samarbejdspartnere uden for regionshuset, som i går lagde sal til, da Kjeld Zacho Jørgensens 50 års fødselsdag lilleaftensdag blev markeret med reception.
Rosen og de mange pæne ord kom ikke kun fra oven. De kom så at sige også fra gulvet. Fra de 28.000 ansatte, som har Zacho som øverste chef. De ansattes øverste repræsentant, Lone Rasmussen, sekretær i personaleafdelingen, og næstformand samarbejdsorganet hovedmedudvalget, sagde sådan om chefen:
- Du går aldrig efter konfrontationen, heller ikke selv om vi ikke er enige. Du holder ikke enetale, men lader andre få ordet og lytter til dem. Med din humoristiske sans og dit glimt i øjet forstår du at skabe en god stemning, så der er en afslappet stemning, når vi skal i gang
med de rigtigt svære ting, sagde hun.
Lone Rasmussen vovede også lidt kritik:
- Du har en lidt dårlig vane, når du har en mobiltelefon i nærheden, sagde hun om chefens tilbøjelighed til altid at vil holde sig orienteret, men tilgav ham med tilføjelsen om, at det jo nærmest er en folkesygdom.
Glimtet i øjet, som alle fremhævede, som en af hans mange gode sider, kan også blive til fugt i øjenkrogen. Det blev det, da Kjeld Zacho Jørgensen sagde tak til sin kone, Inge, men ordene:
- Uden din støtte og opbakning havde jeg ikke en chance.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




